Antispastisk medicin uden lactose
d. 22 november 2009

Jeg har prøvet Baklofen 5-10 mg i et par dage, hvilket hjælper rigtig godt mod problemer med krampe og smerte i bennene om aftenen når jeg går i seng. Mit problem er at jeg er lactose-intolerant, hvilket der er et stort indhold af i pillerne, som resulterer i at jeg har voldsomt rumlen og ondt i maven samt diarre. Er der et andet produkt der kan hjælpe mig med mine ben, men ikke indeholder lactose?

Du kan prøve Sirdalud Retard 6 mg, som ikke indeholder lactose. Sirdalud virker på samme måde som Baklofen og depotformuleringen virker noget længere end en almindelig pille. Du kan tage depotpillen 1 - 2 timer inden du går i seng, og effekten vil i de fleste tilfælde holde sig til næste morgen.

Skrevet d. 22 november 2009