Angst for fremtiden
d. 22 november 2009

Min kone har fået diagnostisteret MS, og jeg er så ulykkelig. Vi fik at vide for 2 år siden, at der måske var en chance for at hun ville få sygdommen, og nu er den i udbrud.

Det at min kone nu har fået konstateret MS slår benene væk under mig; jeg er så trist og ked af det, og tænker meget over hvad der mon nu skal ske? Jeg er som sagt dybt chokeret, og savner andre pårørende, at kunne snakke med tingene om.

Hvordan tackler jeg alt det her? Ville det være en god idé hvis min kone og jeg gik til en psykolog sammen, for at tackle alle de spørgsmål, bekymringer og frustrationer som vi nu begge sidder med?

Mange pårørende oplever som dig, at de kan føle benene bliver slået væk under sig, ved konstatering af MS hos nogen man holder af. Ligesom den, der har sclerosen, kan også de pårørende blive overvældet af angstfyldte følelser og tanker om, hvad fremtiden måtte bringe.

Vi taler om krisereaktioner og katastrofetanker, som er den tilstand, hvor man følelsesmæssig er så presset, at det er svært at få øje på, hvad der er af realistisk fare, og hvor håbet kan opleves spinkelt.

Det er også svært at håndtere den angst, der knytter sig til sclerose, fordi sygdommen er så uforudsigeligt både i sit væsen og i sit forløb.

Scleroseforeningen har forskellige tilbud, som man kan benytte, når man synes det er svært at finde fodfæste og håb, eller hvis man ”bare” har brug for at tale med andre om livsvilkårene ved en kronisk sygdom som sclerose:

Du kan for det første benytte vores tilbud om gratis psykologhjælp ved Scleroseforeningens psykologer. De vil typisk kunne hjælpe til at navigere igennem de tanker og følelser, som er knyttet til de spørgsmål og den usikkerhed, der viser sig i forbindelse med blandt andet scleroseattaks.

Psykologerne vil også kunne hjælpe dig til at finde ud af hvad der er reel angst og hvad der eventuelt er irrationelt, det vil sige reaktioner knyttet til urealistiske katastrofetanker om en fremtid, som måske aldrig kommer.

Man kan endeligt vælge at benytte sig af en privatpraktiserende psykolog, som man kan henvises til af egen læge under sygesikringsordningen med henvisning til sygdomsforværring. Her betaler man selv en tredjedel af honoraret, og tildeles 12 gange.

Endelig har din lokalforening i Scleroseforeningen muligvis grupper for pårørende, hvor du vil kunne møde andre i samme situation, og dér opleve en gensidig støtte og høre, hvorledes andre tackler lignende tanker og følelser.

Marianne Nabe-Nielsen. Psykolog

Skrevet d. 22 november 2009