Anbefaling vedrørende Influenza A vaccine
d. 22 november 2009

Jeg har et spørgsmål vedrørende vaccination mod Influenza A (H1N1):

Jeg får i øjeblikket Novantrone, hvilket virker rigtigt godt på mig. Medicinen presser dog, som bekendt, immunforsvaret helt i bund, hvorfor jeg er bekymret for hvilken virkning en eventuel vaccination kan få for min situation som MS-patient?

Er der fare for en forværring af sygdommen - eventuelt med flere attakker eller andre uheldige følgevirkninger - hvis jeg får en sådan vaccine?

Generelt anbefales mennesker med sclerose at blive influenzavaccineret. Det vil derfor også blive anbefalingen ved en Influenza A epidemi, hvor det primært er egen læge, der vil stå for det praktiske i den forbindelse.

Influenzavaccinen er dog ikke kommet i handlen endnu. Hvis man vil holde sig opdateret med hvornår den kommer og andre vigtige informationer i forbindelse med Influenza A, kan man benytte Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
www.sst.dk

Der er ikke noget, der indikerer, at det skulle være skadeligt at tage sclerosemedicin i forbindelse med en eventuel vaccine.

Skrevet d. 22 november 2009