Amning i forhold til modermælkserstatning
d. 22 november 2009

Jeg har lige født en søn d. 9. januar. Desværre "virker" amningen ikke rigtig, så i stedet for at amme, er jeg begyndt at pumpe mælk ud til ham, som han så får på flaske. Efterhånden kan jeg ikke følge med hans sult mere og vi er derfor begyndt at give ham modermælkserstatning om natten.

Min kæreste har nu læst, at mange af de gode ting i modermælken forsvinder når den kommer på køl. Så mit spørgsmål er, om det måske bare er bedst at stoppe med udpumpningen, for derved at få stoppet mælken, og så bare udelukkende give ham erstatning?

Hvis mange af de gode ting alligevel forsvinder, kan det vel næsten være ligegyldigt?

På den måde, kan jeg jo så også komme i gang med min medicin igen og udsætte det næste attack.

Tillykke med din lille dreng.
 
Jeg er ked af at høre, at der er gået rod i amningen. Du fortæller ikke hvad problemerne består i, men de fleste ammeproblemer kan man sagtens rette op på igen, hvis man har mod på det og får den rette vejledning.
 
Har du fået den hjælp og vejledning du havde brug for på hospitalet? Måske har hospitalet en amme-hotline, du kan ringe på - det har de nogle steder.
 
Har du haft besøg af sundhedsplejersken endnu? Din sundhedsplejerske kan også hjælpe med at få det på ret køl igen. Alle sundhedsplejersker har en telefontid dagligt, hvor man kan ringe og bede om vejledning, eller bede om et besøg. Bare ring til din kommune og bed om sundhedsplejen, så er der i det mindste en telefonsvarer der oplyser om telefontiden.
 
Falck har også en rigtig dygtig sundhedsplejerske, som man kan ringe til hele døgnet rundt, undtagen om natten, hvis man er medlem.
 
Når det så er sagt, så kan det, for nogle, også være en god løsning at malke ud, og give barnet modermælk på flaske. Der er dog nogle problematikker omkring dette, som giver en del mas med at få den løsning til at fungere for mange.
 
En malkemaskine kan, hvor mærkeligt det end lyder, IKKE stimulere et bryst, lige så godt som et barn der sutter kan. Mælkeproduktionen afhænger, i høj grad, af hvordan, hvor ofte og hvor længe brystet bliver stimuleret. Derfor kan mange, i det lange løb, få problemer med at holde mælkeproduktionen oppe med en malkemaskine alene.
 
Hvis amning ikke kan lade sig gøre og man vælger at malke ud istedet, er der flere ting man kan gøre for at få stimuleret mælkeproduktionen mest muligt:
 
Mælkeproduktionen indretter sig, blandt andet, efter hvor meget mælk, der bliver hentet ud af brystet. Derfor kan man sige, at hvis man synes mælkeproduktionen er for lille, skal man hente mere mælk ud af brystet, og hvis man synes mælkeproduktionen er tilpas, skal man vedligeholde med den mængde man henter ud.
 
Derfor - hvis du vil øge produktionen - skal du i en periode malke ud oftere og længere. Det er svært at generalisere, for det er meget individuelt fra kvinde til kvinde hvor ofte og meget man skal malke. De fleste skal malke 6 gange i døgnet med 10 minutters malkning på hvert bryst - men det er muligt du skal malke mere eller mindre - man må prøve sig frem.
 
Hvis man malker som de fleste, altså 10 minutter på hvert bryst hver 4. time, og ikke synes produktionen er stor nok, kan man prøve at øge det til 15 minutter på hvert bryst hver 4. time, og se om mængden så bliver tilpas. Gør den det, går man ned til 10 minutter igen som vedligeholdelse af mængden. Sådan kan man øge eller nedsætte udmalkningen efter behov.
 
Produktionen stimuleres bedst, når man malker ud fra begge bryster samtidigt. Mange malkemaskiner har derfor 2 slanger med tragte, så man kan malke ud på begge bryster på én gang. Hvis du skal opretholde en mælkeproduktion, via udmalkning alene, vil jeg stærkt anbefale dobbeltudmalkning med en god elektrisk maskine. De kan købes i baby-butikkerne eller lejes hos visse apoteker. Du kan se en liste over hvilke apoteker på www.jbcare.dk.
 
Når du malker, er der også flere ting, der kan øge stimulationen:
 
Det er utrolig vigtigt at være afslappet og have ro til det - man kan eventuelt gå ind i et andet værelse, hvor der er stille, og lige sidde og få skulderene til at slappe af og trække vejret langsomt, for at slappe ordentligt af.
 
Det er en rigtig god ide at opvarme brysterne, med for eksempel en varmepude, og massere brysterne lidt inden udmalkningen.
 
Det er bevist, at der er rigtig god effekt af at se på sit barn mens man udmalker, man kan eventuelt have barnet liggende i skødet imens. Hvis det er helt umuligt, så kan man eventuelt bare se på et billede af barnet, mens man tænker på hvor højt man elsker det.
 
Der er også mange generelle råd, der kan hjælpe med til at øge mælkeproduktionen, hvad enten man ammer eller malker:
 
Den enkeltfaktor, i moderens kost, der er mest betydende for mælkeproduktionen, er moderens indtagelse af kalorier. Derfor er det IKKE en god ide, at gå på slankekur, hvis man vil amme. Sørg for at få masser af kalorier - man skal indtage 2000 ekstra kalorier om dagen når man ammer, fremfor når man ikke ammer/er gravid.
 
Det er mindre vigtigt at man drikker rigeligt, men rigelig væske er, under alle omstændigheder, en rigtig god ide i forhold til mange ting - så sørg også for at få rigelig væske.
 
Søvn er også vigtigt, når man ammer, især når man har sclerose. Sørg for at få sovet så meget du kan -  også selvom man aldrig kan få 8 sammenhængende timer, når man ammer/malker.
 
Derfor er det ekstra vigtigt at få de timer man kan, når barnet også sover. Bed eventuelt din kæreste om at gå lange ture med barnevognen eller bare passe barnet, så du kan gå ind i et stille rum, tage ørepropper på og få sovet mest muligt.
 
Derudover er der mange råd og myter og overtro. Dem, jeg personligt har bedst erfaring for virker, er:
 
Drik masser af amme-the (kan købes på apoteket eller i matas/helsekostforretninger) - gerne 1 kande om dagen, i de perioder mælkeproduktionen skal øges.
 
Drik proteindrikke (bruges normalt til ældre mennesker - kan købes på apoteket) - det er kaloriemængden i proteindrikkene, der her giver effekten.
 
Troen på, at man kan, er også vigtig. Tro på at du kan. Hvis du finder det svært, så opsøg ammevejledning, der kan give dig en pep-talk, for eksempel din sundhedsplejerske. Mange ammevejledere er tilbageholdende med denne pep-talk, hvis de ikke er 100% sikre på at det er amningen du vil. Så vil du den amning rigtig meget, så sig det til din ammevejleder, så hun ikke er i tvivl.
 
Nogle gode pep-talk-ammevejledere kan du også finde hos foreningen , www.fogf.dk, som har amme-hotlines til medlemmer.
 
Du spørger også om det passer, at der forsvinder næringsstoffer i modermælken, når den opbevares i køleskab. Det gør der IKKE - så det er en skrøne. Frysning i fryseren ødelægger nogle af antistofferne og alle de hvide blodlegmer, der findes i modermælk, men køleskabsafkøling ødelægger altså intet.
 
Det giver stadig mening at fryse mælken ned, hvis man har for meget, for modermælk uden antistoffer er stadig bedre end modermælkserstatning - modermælk har stadig en bedre sammensætning af proteiner, kulhydrater og fedt, der er bedre tilpasset et barn end modermælkserstatningen er.
 
Desuden indeholder modermælk mange andre vitaminer og næringsstoffer, som modermælkserstatningen ikke gør, for eksempel oligosakkarider, der modvirker infektioner.
 
Ved opvarmning, skal man passe på at temperaturen ikke kommer over 60 grader - dels da det ødelægger næringsstoffer i mælken, dels da barnet kan brænde tungen. Men holder man temperaturen under 38 grader ved opvarmning, ødelægger man heller intet i opvarmningsprocessen. Man kan opvarme mælken i mikroovn, men endnu bedre, eventuelt opvarme mælken ved at nedsynke den lukkede flaske i meget varmt vand fra vandkogeren - så er det ret ensartet varmt i hele flasken efter 1 minuts tid - man kan prøve sig frem.
 
Det bedste for barnet er at få modermælk, men når man har sclerose kolliderer barnets behov med moderens, idet det nogle gange er det bedste for moderen at starte på sin sædvanlige medicin hurtigst muligt.
 
Som du nok ved, er risikoen for attaks øget med 30-50% de første 3-6 måneder efter fødslen (dog skal man huske at 75% ikke får attaks efter fødslen). Hvis man før eller under graviditeten har haft en meget aggressiv form for sclerose, kan den bedste løsning for både mor og barn være at droppe amningen og starte medicin op så hurtigt som muligt (barnet ønsker jo heller ikke en mor, der er sendt til tælling med et attak).
 
Andre, der har en mildere form for sclerose, vælger at tage chancen, og måske opnå en dejlig efterfødselstid med amning og hygge uden at få attaks.
 
Det er meget individuelt fra person til person. Hos nogle er risikoen for attaks stor, for nogle er den lille - nogle kan ikke leve med risikoen og vil have sikkerheden i medicinering, nogle har det fint med at tage chancen. Det er helt op til den enkelte - det er helt op til dig.
 
Du må prøve at gøre op med dig selv, i samråd med din scleroselæge, hvad din risiko er og om du er villig til at tage chancen. Hvis du ikke er, er det helt sikkert en gyldig grund til at droppe amningen, og så er det bare den rigtige beslutning for dig.
 
Hvis du vælger ikke at amme, er det også helt ok.
 
Selvom jeg har skrevet om alle fordelene ved modermælk fremfor erstatning, er rigtig mange danske børn jo opfostret på erstatning af forskellige grunde - og de har det ganske godt alligevel. Moderegenskaberne sidder populært sagt ikke i brysterne, og alt kan sagtens blive fint, selvom man vælger ikke at amme.
 
Held og lykke med beslutningen og med den løsning du vælger.

Skrevet d. 22 november 2009