Amning eller flaske
d. 21 oktober 2010

Jeg har haft sclerose i snart 9 år. Min tilstand er stabil, men træthed er mit største problem. Jeg er konstant træt, men det har jeg lært at leve med.

Vi har en søn på 2,5 år. Da han blev født, valgte vi at give ham flaske, fordi min kæreste kunne overtage hvis jeg havde brug for søvn. Vi syntes at det fungerede perfekt. Jeg fik en mild attak en måned efter han blev født - føleforstyrrelse.
Nu er jeg gravid igen og terminen er til februar. Vi blev enige om at det igen skal være et flaskebarn, men nu kan vi læse i Magasinet, at man anbefaler kvinder med sclerose at amme for at mindske risikoen for attak.

Nu er jeg usikker på om det er godt for mig. En bekendt foreslog mig at bruge brystpumpe i stedet for at amme. Så på denne måde kan barnet få modermælk via flasken, og jeg får mindre risiko for at få attak.

Jeg synes at det lyder som en god ide, men alligevel er jeg lidt i tvivl. Så mit spørgsmål er: Hvad vil du anbefale mig, når jeg har sclerosetræthed? Man bliver normalt meget træt af at amme.  Bliver det et ekstra arbejde for mig, hvis jeg konstant skal pumpe mælk, og vil det belaste mig mere fysisk?

Det vigtigste for os er at have et lettere liv herhjemme.

Tillykke med din graviditet. Ja, du har ret i, at det vigtigste er, at jeres familieliv fungerer derhjemme. Det er meget forskelligt hvor meget overskud det kræver at amme. For nogen kræver det så meget, at alt andet må vige, og at de kører helt ned på det. For andre kræver det ikke det store, og de føler at det er en lettere løsning, end at give flaske med modermælkserstatning. Amning er vigtigt, men ikke så vigtigt at det skal koste en alt andet. Hvis man kan, er det godt - men hvis man ikke kan, er det også helt fint.  

Amning giver barnet den mest optimale ernæring. Modermælk indeholder næringsstoffer, som det endnu ikke er lykkedes os at genskabe i modermælkserstatninger. Næringsstoffer, som hjælper det nyfødte barn med at forebygge infektioner, og beskytter det mod visse sygdomme, som fx. allergi. Amning kan være en hyggelig rolig måde at være tæt på sit barn, og nogle kvinder elsker at amme og det falder dem nemt, og ville ikke undvære det for alt i verden.
Fordelene ved amning er mange: Optimal ernæring af barnet, man kan fodre barnet mens man sover, det falder til ro ved nærheden under måltidet, mælken har altid den rette temperatur, man kan amme hvorsomhelst og nårsomhelst, og skal ikke vaske, rengøre eller blande noget for at give barnet mælk. Ulemperne er også mange for scleroseramte: Opstarten er hård (det bliver først let efter 1-2 uger), afbrudt søvn og kortere middagslure for moderen, en rytme der er totalt styret af barnet og hvor man ikke kan springe over hvor gærdet er lavest på de dage man har det slemt, samtidigt er man meget afhængig af selv at få søvn og mad og drikke for at mælken flyder gnidningsfrit.
Der er flere måder du kan lette din amning på: Inden du forlader hospitalet, så få dem til at vise dig hvordan du ammer liggende. På denne måde kan man nemlig amme i sengen og småslumre lidt imens. Køb dig en rigtig behagelig amme-lænestol, med god støtte til albuerne i den rigtige højde. Der kan du også sidde og småslumre lidt under amningerne. Og sørg for god støtte fra din mand og/eller øvrige netværk. Hvis nogen hver eneste dag går en lang tur med barnevognen lige efter en amning, får du god ro til at sove en lang middagslur. Alternativt ihvertfald at de passer baby i den anden ende af huset, mens du ligger med ørepropper i et roligt værelse. Det værelse skal udnævnes som helligt, når du ligger og sover middagslur der - ingen må banke på, hente ting derinde, eller spille bold op ad døren osv. Konflikter med storebror kan tages i den anden ende af huset. Og øv dig så i at slippe tøjlerne og stole på, at babysitterne, hvem end de er, godt kan tage vare på dit barn mens du sover.  

Omvendt er modermælkserstatning ikke det værste man kan give sit barn. Det indeholder stadig næringsstoffer, som barnet skal bruge, og som hjælper det til at vokse og udvikle sig normalt. Mange i vores forældres generation er endda opflasket på almindelig sødmælk, som ikke er så hensigtsmæssigt for spædbørn, men alligevel er de da blevet helt normale og raske mennesker. Modermælkserstatning er konstant under udvikling, og det nyeste skud på stammen er en modermælkserstatning, der indeholder specielt tilpassede næringsstoffer, der forebygger den hårde mave mange flaskebørn får. Der findes også modermælkserstatning, der modvirker gylp/opkastninger til de børn der har tendens til det, der findes økologiske mærker og mærker til børn der er disponeret for allergi.
Fordelene ved at give modermælkserstatning kender du: Andre kan give det, så man selv kan få sovet. Barnets rytme styrer ikke moderens rytme i samme omfang som amning. Ulemperne er den mindre optimale ernæring for barnet, alt halløjet med vaskning og skoldning af flasker og sutter, samt tiden det tager at lave mælken, og problemerne med at skaffe sig kogt vand i den rigtige temperatur, når man er udenfor hjemmet. Man kan sige at i tidsforbrug er amning og flaskefodring næsten ens - forskellen er om man selv bestemmer hvornår man bruger tid på det eller om barnet bestemmer hvornår man bruger sin tid på det.  

Mellemvejen, som du selv nævner, kan være at malke ud, og give sit barn modermælk på flaske. Det lyder besnærende let, men faktisk er det nok den mest besværlige løsning af de tre. Mange kan slet ikke få det til at fungere. Modsat af hvad man kunne tro, kan en malkemaskine ikke stimulere brystet nær så godt som barnet kan. Det giver for de fleste store problemer med at opretholde en produktion, som er nok til barnet. Derfor ender man tit med at supplere med modermælkserstatning, og så er man i praksis ved at udtrappe mælkeproduktionen, hvilket efter få uger ender med, at man intet har tilbage i brystet. Det tager tid, sved og tårer for at holde det kørende, og er ikke egnet som den lette løsning. Det kræver stadig, at man skal op om natten, fordi nat-amninger/udmalkninger er det der udløser flest af de hormoner, der holder mælkeproduktionen igang. Hvad enten man ammer eller udmalker, er nattesøvns-forstyrelser ikke til at komme udenom de første 2-3 måneder. Et nyfødt barn har brug for ca. 8-10 måltider. Et barn på 3 måneder har brug for 6-8 måltider. Længere pauser på fx. 8 timer, hvor der ikke bliver hentet mælk ud af brystet på en eller anden måde, nedsætter stille og roligt mælkeproduktionen. Man kan sjældent opretholde så stor en produktion med udmalkning alene, at man kan malke nok ud til 2 måltider på een udmalkning, selvom det ville være smart. Så der sparer man heller ikke noget. Når alt dette er sagt, er der selvfølgelig altid undtagelserne, der bekræfter reglen - nogle kvinder formår på en eller anden måde at gennemføre det. Nogle enkelte synes måske ikke engang det er noget problem. Men for flertallet er det ikke lettere end at amme - snarere tværtimod.
Der er flere måder du kan lette udmalkningen på: Køb eller lej en rigtig god elektrisk malkemaskine, der kan malke ud på 2 bryster samtidigt - det giver den højeste produktion De kan lejes på apoteket - se hvilke apoteker på http://www.scleroseforeningen.dk/da/Service/2010/Amning-kan-vaere-godt-f...

Skrevet d. 21 oktober 2010