Alternativ til Dong Quai ved overgangsalder
d. 20 juni 2011

Jeg er en kvinde på 54 år som lige er kommet i overgangsalderen, hvor jeg har mange humørsvingninger. Jeg har fået tilbudt lykkepiller af min læge, men har takket nej, da jeg er meget mere til naturmedicin og ser overgangsalderen som en naturlig proces.

Har fået anbefalet Dong Quai og har taget det siden nytår, hvilket jeg oplever afhjælper det rimeligt, men læser nu at det ikke er godt når jeg har MS.

Hvad kan jeg så tage?

Det første produkt der faldt mig ind som et effektivt alternativ til Dong Quai, er Vitex (Agnus castus). Men da jeg ikke ved hvilken medicin du tager i forvejen og det er forbundet med usikkerhed at skulle vurdere om et produkt ikke er godt i forbindelse med MS, vil jeg helst anbefale dig at få nogle akupunkturbehandlinger.

 

Jeg hører, i min praksis, mange kvinder fortælle, at de oplever at have fået god hjælp af akupunkturbehandling. Man kan ofte med akupunktur påvirke det hormonelle system på en måde, der i hvert fald ikke kan have nogen form for bivirkninger.

 

Nogle får meget hurtig og langtidsvirkende effektiv lindring og andre finder hurtigt ud af at med en regelmæssig indsats kan de holde sig symptomfri.

 

Akupunktøren tager med sine undersøgelser, blandt andet pulsdiagnose, helt præcist afsæt i hvordan din krops nuværende tilstand er.

Skrevet d. 20 juni 2011