Akut sklerose
d. 8 januar 2011

Jeg er sygeplejerske og skal undervise i Sklerose, og har i den forbindelse en forespørgsel omkring prognosen.

Jeg var af den opfattelse – ved at læse om sygdommen på jeres fremragende hjemmeside - at MS ikke er en sygdom der medfører en tidligere død end ellers, men inde i Medicinhåndbogen står der 

"Hvordan forløber sygdommen?
Sygdomsforløbet varierer meget: fra lette tilfælde med få attakker og uden væsentlig invaliditet til svære tilfælde med en hurtig udvikling af total invaliditet. MS forløber hyppigst i den attakvise form, dvs. at symptomerne forsvinder efter de enkelte attakker.
Det godartede forløb optræder hos cirka hver femte - de er fuldt arbejdsdygtige og har kun moderate gener efter 15 års sygdom. Denne form går hos mange senere over i en mere alvorlig form, med gradvis tiltagende invaliditet. En anden, sjældnere undertype er en kronisk tiltagende sygdom, hvor symptomerne kun i ringe grad forsvinder igen.
Et meget ondartet MS-forløb rammer mest unge mennesker og fører til svær invaliditet eller død inden for et år.
I begyndelsen af sygdomsforløbet er det umuligt at forudsige, hvordan sygdommen vil forløbe."

Kan I fortælle mig lidt mere om dette ondartede forløb, der medfører svær invaliditet eller hvor døden indtræffer inden for et år?

Prognosen ved MS er ofte svær at vurdere. Det ville være værdifuldt, hvis det var muligt at forudsige forløbet af dissemineret sklerose, specielt et særligt god­artet forløb, men det er endnu umuligt at forudsige den enkelte prognose nøjagtigt.
Hyppige, alvorlige attakker i de første år af sygdomsforløbet og udtalte sygdomsforan­dringer på MR-skanning på diagnose tidspunktet vil ofte være forbundet med et alvorligt forløb med tidligt ind­sættende invaliditet. Hvis sygdommen efter 10-15 år kun har medført ubetydelige permanente symptomer, betegnes forløbet godartet.
Femogtyve år efter sygdomsdebut vil omkring 70% være i live, og mellem halvdelen og 2/3 af disse fortsat kunne gå, med eller uden støtte.

Der er ingen tvivl om, at mulighederne for at opnå en normal livslængde er steget betydeligt for sklerosepatien­ter igennem de sidste 50 år. En nyere dansk undersøgelse har vist, at overlevelsen er væsentligt forbedret, og den gennemsnitlige forventelige overlevelsestid for et menneske med sklerose, er nu ca. 10 år kortere end for den danske befolkning i almindelighed.

Selve sygdommen er sjældent dødelig. Det er kun, hvis et sklerose angreb rammer livsvigtige centre i den del af hjernen, der kaldes hjernestammen. Her styres funktio­ner som synkning, åndedræt og blodtryksregulering.
En række sygdom manifestationer ved dissemineret sklerose kan dog medføre komplikationer, der kan blive livstruen­de. Nedsat blærefunktion giver ofte anledning til gentagne urinvejsinfektioner og kan medføre en kronisk nyrebæk­kenbetændelse med nedsat nyrefunktion. Det er derfor vigtigt at bekæmpe urinvejsinfektioner effektivt.
Udtalte lammelser er og svær spasticitet medfører nedsat mobilitet. Hvis patienten er sengeliggende det meste af tiden, er der en øget risiko for tryk sår og for luftvejsinfektioner, speci­elt hvis der også er fejlsynkning.

Betegnelsen akut MS er en subtype af sygdommen, der også kaldes Marburg’s sclerose. Sygdommen fører ofte til døden indenfor få år og selvom der er visse ligheder mellem MS og Marburg’s sclerose, er der væsentlige forskelle, der adskiller de to sygdomsenheder, specielt ses akut MS meget sjældent.

Skrevet d. 8 januar 2011