Afslag, ikke uarbejdsdygtig over 50 procent
d. 14 oktober 2010

Jeg er godkendt til fleksjob og har derfor søgt den tab af erhvervsevne forsikring som jeg har hos mit pensionsselskab, men pensionsselskabet og jeg er ikke enige.

Jeg skal være kendt 50% uarbejdsdygtig for at få udbetaling, hvilket de ikke mener, jeg er.
Har fået 2 afslag indtil nu og venter nu på 3. afgørelse.

Hvad gør jeg?

Det er ikke nemt, når man oveni i sygdommen skal slås med sit pensionsselskab - men det sker jo desværre nogen gange.

Et af kriterierne får at få udbetaling fra sin tab af erhvervsevne forsikring er, som du jo sikkert ved, at man er uarbejdsdygtig med mere end 50%.

Jeg synes lige du skal afvente den 3. afgørelse - måske den er positiv - men ellers vil jeg (uden at kende sagens detaljer) anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i denne type sager.

Jeg kan ikke hjælpe dig meget mere, da det der nu er i spil, er en lang række udtalelser fra læger, specialister m.v., som jeg ikke kan vurdere.

Du kan jo også starte med at orientere selskabet om at du vil rette henvendelse til en advokat, måske det kan få dem på andre tanker.

Hvis du har en indboforsikring, er der typisk en retshjælpsforsikring heri, der måske kan være til hjælp med de udgifter der naturligt fremkommer ved brug af en advokat.

Skrevet d. 14 oktober 2010