Afprøvning
d. 22 november 2009

Jeg har et par spørgsmål vedrørende afprøvning i forbindelse med fleksjob, som jeg håber du kan hjælpe mig med:

Hvor lang tid skal man forvente at en afprøvningsperiode tage,r for at kommunen kan vurdere ens arbejdsevne? Er det måneder eller år man taler om før de kan give en endelig vurdering af om man er berettiget til fleksjob?



Jeg har ingen synlig handicap, men oplever træthed og føleforstyrrelser som det store problem. Derudover har jeg mange bivirkninger fra den


medicinen jeg tager.

Min sagsbehandler fortalte mig, at et enkelt afklaringsforløb i gennemsnit varer 3 måneder, men kan dog afkortes elle forlænges alt afhængig af situationen. Han fortalte mig dog også at virksomhedspraktik ofte er en del af et sådan forløb, så derved bliver de ofte længere end 3 måneder?

Hvis man bliver henvist til flere afklaringsperioder efter endt afklaringsforløb det ene sted, skal man så formode at det er fordi kommunen er usikker, på om fleksjob er det rigtige for mig eller?

Slutteligt: Er der nogle situationer, hvor 3 måneder er nok, til at afgøre om man kan få fleksjob?

Jeg er ikke klar over om du er sygemeldt, men forudsætter, at det forholder sig sådan.


Kommunen er forpligtet til at følge op på udbetaling af sygedagpenge og afklare din arbejdsevne. Måden det sker på, er for eksempel ved vejledning, opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Varigheden er ofte 13 uger, men kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Herudover er mulighed for yderligere at forlænge perioden, såfremt det anses for nødvendigt. Det er derfor - som din sagsbehandler også har fortalt - individuelt afhængig af den enkeltes situation.


Betingelserne for fleksjob er, at du ikke kan få eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, at mulighed for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger er afprøvet samt at arbejdsevnen er nedsat varigt. Der skal udarbejdes en ressourceprofil, se nærmere på www.minarbejdsevne.dk. Du vil kunne hente yderligere oplysninger i pjecen , som kan rekvireres hos Det Centrale Handicapråd www.dch.dk.

På dit direkte spørgsmål, om det for nogen er tilstrækkeligt med 13 ugers afprøvning, kan jeg oplyse, at efter en konkret vurdering kan det for nogle være tilstrækkeligt.

Skrevet d. 22 november 2009