Afkøling af huden efter Copaxone-injektion
d. 22 november 2009

Jeg tager Copaxone og vil i den forbindelse høre om det er okay at ligge isposer på huden, lige efter man har taget injektionen? Jeg sørger altid for, at have et viskestykke imellem huden og isposen.

Jeg fornemmer en stor smertelindring ved det, men er usikker på om det kan skade medicinen, da huden jo hurtig bliver kølet ned.

Du må gerne køle huden af efter injektionen med Copaxone. Mange synes der er en smertelindrende effekt ved dette.

Det kan enten gøres som du beskriver, med is eller fryseelement  på et viskestykke, men lettere er det måske, at bruge en af de køleposer som firmaet laver (du kan få den hos din MS-sygeplejerske. Den opbevares ikke i fryseren men i køleskabet og kan lægges direkte på huden efter injektionen, uden viskestykke.

Skrevet d. 22 november 2009