Ændringer i fleksjob før 1.1.2013
d. 31 januar 2013

Tilbage i 1991 fik jeg konstateret sklerose. I 2008 fik jeg bevilget fleksjob, og arbejder i dag 20 timer om ugen. Jeg har talt med min arbejdsgiver om at gå yderligere ned i arbejdstid pga mit helbred, og mit arbejde synes også det vil være bedre for mig. Jeg er 48 år, ugift, uden børn og bor til leje. Mit spørgsmål: efter folketinget har lavet ny reform, vil jeg så blive ramt og vil gå ned i løn, hvis jeg får nedsat arbejdstiden i mit nuværende arbejde, eller sker der ikke noget for mig? (Jeg fik beviliget fleksjob i 2008).

Her kan du læse om ændringerne på fleksjobområdet for personer, der allerede er ansat i fleksjob før 1.1.2013.

Jeg kan ikke ud ad dit spørgsmål se hvor meget, der gives din arbejdsgiver i tilskud. Hvis der på nuværende tidspunkt gives 50% vil det måske være relevant at kontakte Jobcentret med henblik på drøftelse af fremtidige arbejdsvilkår og skånehensyn.

Skrevet d. 31 januar 2013