Ændring af personlighed efter diagnose

Det drejer sig om min mand, som jeg har været sammen med i 7 år. Han fik konstateret sclerose for ca. 1 1/2 år siden. Det har været meget svært for os begge at forstå og tackle, men jeg føler alligevel, at vi godt kan komme igennem det sammen. Jeg er ked af det, og bliver det stadig når han får et attack, men jeg viser ham det ikke. Jeg prøver at være positiv, og prøver at få ham til at tænke på andre ting. For lidt over 1/2 år siden ændrede han sig meget. Han var ikke sig selv, alt irriterede ham og alt gik ham på. Hans vrede og temperament havde taget over. Før sygdommen havde han også temperament, men det kom kun ud, hvis han drak lidt for meget, og det var slet ikke på samme niveau (han er stoppet med at drikke).

Jeg gør alt, hvad jeg kan for at være der for ham, alt for at glæde ham. Han har ændret sig utrolig meget. Han viser ikke, at han elsker mig, selvom han siger at han stadig gør, han viser ikke følelser eller nogen speciel glæde overfor mig, eller alt det jeg gør for ham. Han siger hans følelser for mig ikke har ændret sig, men han er blevet så slem, at han konstant sårer mig. Han bliver vred uden grund, han misforstår alt og kvæler faktisk vores forhold med sine egne hænder. Han forstår ikke, at han gør noget forkert, og han har meget svært ved at indse det. Han er nået til det punkt, hvor han føler, at det er okay at såre mig, og jeg tilgiver ham også tit, uden at han siger undskyld, fordi jeg ikke magter at skændtes. Jeg har holdt mange ting inde, fordi jeg elsker ham, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg er ved at give op. Jeg kan ikke fortsætte i et forhold, hvor jeg bliver behandlet sådan. Han er ikke den samme mand længere, og han skyder skylden på sin sygdom. Jeg vil ikke gå fra ham, da han betyder alt for mig, men der skal ændres meget. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, hvor jeg skal søge hjælp, og hvilke muligheder der er. Er det normalt at en person ændrer sig så meget?

Det lyder som om det er hårdt for dig at være i dit parforhold lige nu. Du skriver din mand har fået sclerose for 1 1/2 år siden, og at det selvfølgelig har været hårdt for jer begge to at forstå og tackle. I Scleroseforeningen siger vi, at man er nydiagnosticeret i 2 år efter man har fået diagnosen. Det siger vi fordi sclerose er en sygdom, som det tager tid at finde ud, hvordan påvirker en. Der er mange eksistentielle udfordringer forbundet med at få sclerose, og mange oplever at de sætter spørgsmålstegn ved mange at de aspekter i livet, de måske før har taget for givet. Eks. hvordan mon jeg har det om 10 år? Bliver jeg hårdt ramt af min sclerose? Vil min partner stadig elske mig nu, når jeg har fået sclerose? Kan jeg beholde mit arbejde?

Når jeg skriver lidt om det at være ny med sclerose, er det fordi du beskriver jeres udfordringer samt din mands forandring og voldsomme vrede og temperament. Jeg tænker på, om han mon har fået talt med nogen om hans sclerose, og de mange tanker og den frygt han sikkert er fyldt af. Det er ikke sjældent vi ser, at hvis man ikke får bearbejdet de tanker og følelser, så kommer de ud på en anden måde og ofte i form af vrede, temperament og irritation. Der er selvfølgelig også nogle der ændrer sig personlighedsmæssigt, når de får sclerose, pga. de skader der kommer i hjernen. Det er oftest noget vi ser efter en del år med sygdommen, og det er vigtigt her at understrege, at det ikke noget vi ser hos alle.

Du som pårørende er jo også i en proces, hvor du er ved at lære din mands sclerose at kende. Samtidig har du også dine egne reaktioner og bekymringer over sygdommen. Som pårørende er det ligeledes vigtigt at få talt med andre om de tanker og følelser man har. Det kan være vigtigt at snakke sammen med sin partner med sclerose, men også vigtigt at tale med andre der ikke er følelsesmæssigt involverede i jeres forhold. Jeg synes, du i din mail skriver mange gange, hvordan du passer på din mand.  Det lyder som om, at du gør alt hvad du kan, for ikke at belaste ham, og prøver at være positiv. Du skriver lidt om at du  “ikke viser ham, når du er ked af det” og “holder mange ting inde”. Det kunne godt lyde som om, at I har brug for at få talt sammen om de udfordringer I har i parforholdet, og også hvordan det er for dig. Måske skal I have hjælp i den proces, og der har I - hvis I er medlem at Scleroseforeningen - mulighed for at bruge vores psykologtilbud. Ellers kunne det være, at individuelle samtaler ville være en god ide for jer hver især, til at få bearbejdet nogle af de følelser der tydeligvis giver konflikter i parforholdet.

Skrevet d. 2 marts 2015