Ændret smagssans
d. 28 februar 2013

Jeg kommer hver dag som hjælper hos en scleroseramt kvinde. Hun har på det sidste ikke lyst til at spise eller drikke særligt meget. Ifølge hendes eget udsagn smager alt ting forkert, det er næsten ligegyldigt om det er postevand, saft, kaffe, yoghurt, brød og slik. 

Kan der være nogle forandringer i smagssansen, der gør at man får en slags madlede, fordi smagssansen ændre sig ifølge symptomerne af sclerosen?
Hun får sit daglige energibehov dækket via sondemad (Nutrison), og der er ikke tegn på mundsvamp eller ligende.

Smagssansen kan ændre sig, hvis der er belægninger på tungen, eller som du skriver candida, det er derfor vigtigt at holde tungen ren evt. med en tungeskraber eller tandbørsten.

Smag er også meget afhængig af lugtesansen, så hvis lugtesansen er nedsat er smagssansen også nedsat eller mangelfuld i nuancer af smag.
Men det kan også være sclerosen, der kan være årsag til at smagen forsvinder, idet et plak i hjernestammen kan medføre at smagen forsvinder.
 

Skrevet d. 28 februar 2013