Ændret personlighed, væremåde
d. 23 april 2011

Jeg skriver angående min samlever som har sclerose. Jeg/vi undrer os til tider over visse adfærds-/kommunikations-/kognitive træk hos ham. Det er ofte som om han tænker én ting, men siger/skriver noget andet, uden at være klar over det.

Han bruger ord, som gør at det hele lige får en lidt anden betydning, hvorved hele situationer kan ændre sig. For eksempel var han irriteret på mig og så kom en adfærd og ord som egentlig betød at han smed mig ud, men tre dage senere siger han at han ikke forstår det, for det var absolut ikke det han mente. Når han ser tilbage kan han godt forstå, at det kunne tolkes som en udsmidning, men han er stadig overbevist om at det ikke var det han mente i den givne situation.

Som et andet eksempel, kan han have en tanke som måske egentlig er god/pæn/sød nok, men den kommer så ud på en anden måde, som gør at hans familie opfatter det stødende og negativt - igen siger han at det absolut ikke var det han mente. Gengangeren er, at han hver gang beskriver det som om at han ikke mente det og at der er hans verden (og måde at opfatte på) og så vi andres, og disse verdener er ikke helt ens - måske snarere parallelle men med en lille ændring, som nogen gange får stor betydning.

Mit spørgsmål er: I takt med attakkerne og de skader de giver i hjernens nerver, kan da de forbindelser i hjernen, som normalt gør at man siger/tænker noget og dermed handler sådan i en given situation, have taget skade? Dette på en sådan måde, at der nu skal findes nye veje for signalerne, hvorved resultatet er, at der bliver tænkt "noget" men sagt "andet" - lidt som de to betydninger af ordet så (at se og at så) og at der bliver sagt en ting til ham men han tolker det som noget andet/anderledes?

Er det sclerosen der sætter sine spor eller er det bare sådan han er? Dette har allerede kostet ham forholdet til flere vigtige mennesker i hans nære familie og nu er det på et hængende hår med mig.

Jeg har i meget lang tid gået og tænkt at det nok var mig og min forstand der var noget i vejen med og begyndte derfor at gå til psykolog, som dog kunne fortælle at der ikke er noget i vejen med min forstand eller evne til at forstå og opfatte. Det er så derfor at jeg nu tænker meget over om det er hans sygdom eller personlighed, der er skyld i disse meget væsentlige misforståelser?

Som det er nu, foretager han handlinger som gør at verdensbilledet kan ændre sig fra dag til dag - én dag menes der en ting og næste dag menes der noget andet som netop samme ting - hvilket skaber totalt forvirring.

Personlighed og væremåde kan på forskellig måde ændre sig hos nogle personer med multipel sklerose (MS) som følge af skader i hjernen.

Nogle personer med MS bliver mere ukritiske i deres væremåde,nogle får svært ved at aflæse omgivelsernes følelsesmæssige reaktioner og kan dermed ubevidst kommer til at såre deres nærmeste. Nogle mennesker er af naturen ikke særligt opmærksomme på, hvordan deres tale/det sagte bliver opfattet af omgivelserne.

Du skriver ikke, om du har kendt din samlever, før han fik MS. Dermed tænker jeg på, om den væremåde, du beskriver, er noget nyt. Måske kan din samlevers familie fortælle dig, om han altid har haft den nuværende væremåde, eller om det er nytilkommet.

Jeg vil umiddelbart anbefale, at du, næste gang din samlever siger noget, som du eri tvivl om, hvordan skal opfattes, straks spørger ham, om du har opfattet det rigtigt. Det vil sige, spørge ind til hvad han egentligt mener.

Du kan læse lidt mere i pjecen: "Personlighed, væremåde og multipel sklerose". Pjecen kan rekvireres fra Scleroseforeningen. Måske kunne du også have udbytte af at læse pjecen "Kognitive funktioner og MS".

Skrevet d. 23 april 2011