Ændret personlighed som følge af MS

Jeg har et spørgsmål om et emne, som virkelig påvirker mig som pårørende rigtigt meget. Min kæreste er meget hårdt ramt i pandelapperne, og har ud over kognitive problemer en tendens til ændring af personligheden, især når han er træt, hvad han let bliver. Fra at være det mest forstående og empatiske menneske, jeg kender, kan han pludselig opføre sig egoistisk og dybt sårende. Til andre tider svigter realitetssansen, og han gør ting, han normalt godt ved, han ikke magter. Er jeg vidende om en sådan situation og prøver at tale ham fra, hvad det nu er, han vil gøre, skal jeg virkelig tale med store bogstaver for at få ham tilbage til sit gamle jeg. Når han er udhvilet, så er han godt klar over disse sving i personligheden, og han har bedt mig fortælle, hver gang jeg oplever det. Han bliver så ked af, at han har såret mig eller har opført sig egoistisk i forhold til andre, og han undskylder altid over for mig og andre, hvis han kan få fat i dem.

Der er gennem de sidste år opstået en "ny personlighed" hos min kæreste. Han svinger mellem at være ekstra gavmild og love mig forskellige ting endda dyre ting, men pludselig måske flere dage senere, beskylder han mig for at snyde ham og narre penge fra ham - han er virkelig dybt krænket. Han har også beskyldt mig for at stjæle fra ham. Det er virkelig svært at blive udsat for hans dybtfølte vrede. Prøver jeg at snakke med ham om dette på et senere tidspunkt, holder han fast i sit og undskylder sig med, at jeg må have hørt forkert. Er der her tale om en personlighedsændring på lige fod med, når han totalt mister empatien? Måske vil det blive lettere for mig at håndtere, hvis jeg ved, at det skyldes han sygdom. Når han er sig selv elsker jeg ham jo dybt.

Du beskriver en problemstilling som flere af de pårørende, jeg taler med i min konsultation beskriver som noget af det sværeste ved at være pårørende til et menneske med MS. Oplevelsen af, at den man kender, tilsyneladende ændrer personlighed. Mine klienter med MS er ofte også meget smerteligt klar over disse problemer.

Mennesker med MS får ikke en personlighedsforstyrrelse, men det kan opleves som om, at de får ændrede personlighedstræk. Vores personlighedstræk viser sig i vores adfærd, den måde vi reagerer på, måden vi kommunikerer på og generelt fungerer på i samspillet med andre mennesker. Når man får kognitive vanskeligheder (problemer med tænkningen), som mange får som følge af MS, så kan man netop få problemer med at "forvalte" sine personlighedstræk. Særligt reducerede eksekutive færdigheder, de kognitive styringsfunktioner, kan påvirke måden vi fremtræder på og møder andre mennesker.

Man kan f.eks. få nedsat impulsforvaltning, hvilket medfører, at man reagerer mere impulsivt og dermed ikke når at tænke sig om, inden man reagerer. Ofte kan man bagefter godt se, at det var en forhastet eller en forkert reaktion. Hvis man ikke når at få tænkt sig om, så kan man ikke trække på tidligere erfaringer og gammel viden om måder at reagere hensigtsmæssigt eller fornuftigt på. Når det hele går lidt for hurtigt, og man ikke når at trække på al den gode viden man har, så kan man nemt også komme til at give sig i kast med ting, som man ikke magter. Realitetssansen kan svigte, som du skriver. Det kan også virke som om, at man er mindre empatisk, da netop evnen til at leve sig ind i andre mennesker, er en meget krævende funktion, hvor man gør brug af tidligere indlært viden og tidligere erfaringer. Disse vanskeligheder medfører, at man kan komme til at fremtræde ændret som person.

Du skriver, at det er særligt slemt, når din kæreste er træt. Når vi alle bliver meget trætte, så kan vi få nedsatte kognitive styringsfunktioner, som bliver normale igen, når vi har fået sovet. Du kender måske også til, at lunten hos dig er lidt kortere, når du har sovet dårligt en nat. Det er netop nedsat impulsforvaltning, der også er på spil her. Så det er ikke så mærkeligt, at mennesker med MS, der ofte også lider af svært træthed, kan opleves som meget svingende i deres måde at være på.

Skrevet d. 4 november 2015