Gå til hovedindhold

Multipel sklerose og B-celler

Kort fortalt

Projektansvarlig: Per Höllsberg, Professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Sted: Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Støttebeløb: 625.000 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 31. dec. 2016

Formål 
1. Vi vil undersøge transkriptomet i B-celler fra nyligt diagnosticerede MS patienter og raske kontrolpersoner.
Transkriptom-analyser har den fordel fremfor microarray analyser, at det ikke forudsætter, hvad der kan detekteres. Det vil fx ved transkriptom-analyser være muligt at finde virale sekvenser og alternativt splicede varianter, som normalt ikke detekteres ved kommercielle microarrays.

2. Vi vil undersøge MS patienter og raske kontrolpersoner for forekomst af B-celle undergrupper.
Resultater fra transkriptom-analysen vil blive taget i betragtning for yderligere analyser af B-celle undergrupper. Vi vil fokusere på B-cellers evne til at producere cytokiner, der er relateret til inflammation. Ved brug af intracytoplasmatisk farvning og aktivering med CD40L-transficerede celler vil vi undersøge for cytokinerne IL-6, IFN-γ. Rationalet herfor er IL-6-producerende B-cellers væsentlige rolle for inflammation i EAE og mulige rolle i MS [3]. Samt den patogene rolle af IFN-γ ved MS [12,13].
Endvidere vil vi karakterisere kemokin-receptorerne (a) CXCR3, som udtrykkes på nogle B celler, men som er vist at være udtrykt i lymfocytter i MS plaques og lymfocytter i CSF [14,15] og nedreguleres ved IFN-β behandling [16]; (b) CXCR5, der er specielt udtrykt på B-celler og spiller en rolle for B-celle migration til lymfoide strukturer (c) EBI-2, som induceres af Epstein-Barr virus og er opreguleret på aktiverede B-celler, og som endvidere er væsentlig for B-celle ”homing” til lymfeknuder og derfor måske også til de lymfoide strukturer i CNS. 

B-celler er involveret i patogenesen ved MS, mest tydeligt illustreret ved at deres eliminering med anti-CD20 behandling har en klinisk effekt. Denne effekt er ikke baseret på en ændring i antistof/immunglobulin niveau, og må derfor antages at være via andre B-celle effekter mekanismer, som cytokin sekretion eller T–B interaktion. MS patienter har statistisk set hyppigere været udsat for infektiøs mononukleose, der er en manifestation af primær EBV infektion i B-celler, men det er uklart, hvorvidt dette har givet sig udslag i en ændret fordeling af B-celle subpopulationer. Givet deres betydning for patogenesen er det muligt, at B-celler er funktionelt ændret hos MS patienter. Analyser af transkriptomet vil have mulighed for at opdage ændringer, der ikke ud fra nuværende viden ville være logiske at undersøge. En sådan analyse vil derfor være hypotesegenererende for nye angrebsvinkler i forståelsen af MS patogenesen. Et af perspektiverne i en mere detaljeret forståelse af B-cellers patogene betydning vil være en forbedret behandling, hvor man specifikt kunne eliminere patogene B-celler.

Kort beskrivelse af projektet
B-celler udøver en patogen rolle i patogenesen ved multipel sklerose. Denne hypotese er baseret på gavnlige kliniske resultater og nedsættelse af nye læsioner i hjernen af sklerosepatienter behandlet med anti-CD20 antistof. Dette antistof binder til og fjerner B-celler. Der er endvidere supplerende undersøgelser, der peger på, at B-celler hos sklerosepatienter er anderledes end B-celler fra kontrolpersoner. Hos sklerosepatienter bevæger B-celler sig til områder i nervesystemet, hvor de danner stukturer, der minder om strukturerne i lymfeknuder. Det har også længe været kendt, at spinalvæsken fra sklerosepatienter ved en speciel analyse danner oligoklonale bånd, som udtryk for tidligere aktivering af B-celler. Undersøgelser på B-celler fra MS patienter har også vist ændret reaktion med produktion af bestemte proteinstoffer, der kan fremme betændelse. Endelig har musemodeller af betændelse i hjernen (EAE), identificeret B-celler, der udskiller bestemte proteinstoffer, som væsentlige for udviklingen af betændelse.Med henblik på at undersøge B-celler fra MS patienter nærmere foreslår vi at anvende ’next generation sequencing’ af RNA (transkriptom-analyse), for at karakterisere disse celler nærmere. Vi vil følge disse analyser op med karakterisering af B-celler fra MS patienter og kontroller. Dette gøres ved flow cytometriske analyser af undergrupper af B-celler ved at kombinere detektion af intracytoplasmatiske proteiner og overflade proteiner.Perspektivet i en dybere forståelse af B-celler hos MS patienter er en bedre karakteristik af de patogene celler og dermed en bedre og mere specifik behandling i fremtiden.

Links til publicerede artikler

Higher incidence of Epstein-Barr virus-induced lymphocyte transformation in multiple sclerosis.