Det var den franske neurolog Jean-Martin Charcot, der i 1868 gav sclerose et navn. ‘La sclérose en plague disséminées’ kaldte han det og beskrev sygdommen i detaljer. Det betød, at mange andre lande i tiden efter kunne rapportere tilfælde, der ellers havde været svære at diagnosticere før. Og det næste halve århundrede diagnosticerede man sclerose uden bekræftende tests – kun ved klinisk konklusion.
Der er heldigvis sket meget siden. Og hvis vi hopper ind i moderne tid, var en af de største gennembrud i diagnostikken naturligvis MR-scanneren, der kom i 1980’erne. Den betød, at man kunne bekræfte diagnosen hurtigere end før, og det havde en stor effekt. Jo tidligere en MS-diagnose stilles, desto bedre kan sygdommen som bekendt behandles.
Læs også: Førende neuropsykiater fortæller om betydningen af MR-scanneren for diagnose af sclerose
Scleroseforskere taler om, at der tidligt i sygdommen er et vindue, hvor medicinsk behandling har større effekt på attakker og på udviklingen af fysiske handikap, end den har senere i sygdomsforløbet. Og tidlig behandling kan også have betydning for, hvordan sygdommen udvikler sig over et helt livsforløb. Derfor er diagnosens forløb så vigtigt.
Og derfor arbejder scleroseforskere verden over konstant på at blive bedre til diagnostikken. Gennem de seneste knap 25 år har bedre MR-teknologi og bedre forståelse af scanningsbillederne gjort det muligt at identificere, hvilke typer pletter i hjernen, der er forbundet med MS, og hvilke, der ikke er, og det har medvirket til, at der i dag går halvandet år mindre fra første symptom til diagnose, end for 25 år siden.
Forskerne arbejder videre på at gøre tiden endnu kortere, men her er fire af de diagnostiske milepæle, der har været med til at forkorte tiden til diagnosen i dette årtusinde. Og også en milepæl, der måske er lige rundt om hjørnet:
Kriterierne, der ensrettede MS-diagnosen
2001
Den newzealandske professor Ian McDonald går i spidsen for at formulere de første fælles internationale kriterier for en MS-diagnose. De får navnet ‘McDonald-kriterierne’ og med dem bliver udredningen ensrettet på tværs af lande og klinikker. En diagnose kan nu stilles efter tre scanninger og et halvt års observationstid.
2005
Ny viden betyder, at man kan sætte kravet til antallet af scanninger ned til mindst to, og diagnosen kan stilles inden for få måneder.
2010
Mere ny viden og bedre scanningsmetoder gør det i mange tilfælde muligt at diagnosticere MS allerede efter første scanning.
2017
Nye kriterier betyder, at patienter kan diagnosticeres med MS efter ét enkelt attak. Oligoklonale bånd (påvist ved lumbalpunktur) er blevet påvist som en forholdsvis sikker biomarkør for inflammation, og derfor kan MS nu diagnosticeres, allerede før der opstår pletter i hjernen.
2024
En ny revision af McDonald-kriterierne er på trapperne, og den kan betyde tidlig diagnose for en ny gruppe. Det er stadig til diskussion, men der er forskere, der argumenterer for, at man kan stille en MS-diagnose ved bestemte typer pletter i hjernen, selvom personen ikke har fysiske symptomer.
Så mange lever med sclerose
I anledning af World MS Day den 30. maj sætter vi – sammen med resten af verden – fokus på diagnostik af MS. I alt 18.616 danskere er diagnosticeret med sclerose, og hvert år diagnosticeres mellem 600 og 800 nye tilfælde. På verdensplan har 2,9 millioner mennesker en MS-diagnose.
