Gå til hovedindhold

Scleroseforeningen inviterer til "En aften om vore TILBUD"

Kort fortalt

På disse møder kan du og dine pårørende høre om vore tilbud, og hvilken hjælp vi kan tilbyde jer med sclerose tæt inde på livet. 

Møderne holdes rundt om i landet, og du er velkommen til at tage partner, forældre, voksne børn eller andre fra dit netværk med.

Tilmeld dig: online via Nemtilmeld

3 tilbud de fleste kender 

Kender du disse tilbud, og ved du, hvordan man benytter dem?

  • Gratis psykologsamtaler.
  • Gratis hjælp fra vores socialrådgivere.
  • Årlige møder, kurser og camps om en lang række relevante emner samt socialt samvær.

Men vidste du, at du har adgang til meget mere?

Bliv klogere på et par timer

Brug 2½ timer over en kop kaffe, hvor Scleroseforeningen fortæller om medlemstilbudene.

Du vil blandt andet møde en socialrådgiver, en psykolog samt unge og ældre medlemmer.

Møderne holdes rundt i hele landet

Det er oplagt at komme til mødet i eget område, men du er velkommen i hele landet.

Fordelen ved at deltage i dit område er, at du her vil møde andre med diagnosen fra dit lokalområde plus din lokalafdeling. Vi har erfaring for, at det kan være begyndelsen på et godt netværk.

Den sidste halve time af programmet er afsat til samtale med de øvrige deltagere, frivillige og ansatte.

Hvornår er næste møde?

Vi holder møderne i hele landet. Se herunder hvor vi afholder de næste møder.

Er mødet afholdt i dit område eller er der for længe til

Du kan altid deltage i et andet møde, selv om det ikke er nær dig. Er der ikke flere møder, er du velkommen til at kontakte vores medlemsservice og høre om vore tilbud.

Tilmelding:

Online via Nemtilmeld

 

Medlemsservice

Åbningstider:

Telefon: 36 46 36 46

Mandag - torsdag fra 08 til 16
Fredag fra 08 til 14

e-mail: info@scleroseforeningen.dk