Gå til hovedindhold

Kursus: Lær at tackle kognitive problemer

Kort fortalt

Mange mennesker med sclerose oplever kognitive problemer i hverdagen og det kan give en del udfordringer.

Om kurset:

Kurset er for dig der har sclerose og oplever problemer med f.eks. koncentration, hukommelse og overblik. Du kan f.eks. have svært ved at huske hvad du har talt med dine nærmeste om, huske dine aftaler eller holde fokus gennem en længere samtale.

Kognitive problemer på grund af sclerose, kan give anledning til frustrationer og skabe en oplevelse af ikke rigtig at ”være med”. Det er derfor vigtigt, at få en forståelse af hvordan hjernen er påvirket og finde nogle strategier som du kan bruge, når du har svært ved at huske og koncentrerer dig.

Formål:

På kurset får du en introduktion til forskellige typer kognitive funktioner og hvordan de viser sig i hverdagen. Der vil være fokus på hvad du selv kan gøre og du vil få mulighed for at arbejde med forskellige strategier, som kan være hjælpsomme i hverdagen.

Kursusform:

Kurset vil bestå af oplæg, praktiske øvelser og diskussioner

Undervisere:

Scleroseforeningens psykologer Anne Marie Troensegaard og Margrethe Jungersen

Antal pladser:

18 pladser

Tid:

Fredag d. 4. oktober til søndag d. 6. oktober

Sted:

Dronningens Ferieby i Grenaa

Start- og sluttidspunkt:

Der er ankomst fra fredag d. 4.10.19 kl. 16 med efterfølgende kursusstart omkring kl. 17. Kurset slutter med frokost og afrejse kl. 13 søndag d. 6.10.19.

Deltagere modtager et program for hele weekenden forud for kurset.

Forplejning og transport:

Prisen dækker omkostninger til ophold og forplejning (alle måltider). Udgifter til drikkevarer samt til transport til og fra kursusstedet afholder man selv.

Indkvartering: 

I Dronningens Feriebys huse, hvor man indkvarteres to deltagere sammen.

Hvert hus har to soveværelser.

Man deler således hus med en anden deltager (af samme køn)!

Pris:

250 kr.

Ansøgningsfrist:

Den 1. september 2019

Tilmelding:

Via NemTilmeld her