Gå til hovedindhold

Regionale medlemsmøder: Ændret væremåde - et MS-symptom

Kort fortalt

Har du svært ved at kontrollere dine følelser? Kan du virke fastlåst i din tænkning? Eller oplever du, at du mister gnisten og savner det drive, du havde tidligere?
Kom og hør Mette Ellermann fortælle om, hvordan du kan håndtere ændringer i din måde at reagere på.

Om indholdet:

Når man oplever, at den måde man opfører sig på er forandret, kan man blive bekymret for, at ens personlighed er ændret. Men man får ikke personlighedsforstyrrelser af MS. Til gengæld kan områder i hjernen, der regulerer adfærd blive påvirket, og derfor kan man på visse områder føle sig ændret som person.
Den ændrede væremåde kan skabe bekymringer, frustrationer og udfordringer, både hos den der har MS men også i familien, vennekredsen og på arbejdspladsen.  
Der kan være behov for, at man genfinder sig selv med de ændringer man har fået, og deres indflydelse på måden at leve livet på. Viden om de ændringer i væremåde, man kan få, og viden om hvordan man kan håndtere dem er en forudsætning for, at man kan nyorientere sig i livet.
På møderne vil neuropsykolog Mette Ellermann fortælle om;

  • Årsagerne til den ændrede væremåde
  • Hvilke måder væremåden kan ændre sig på som følge af MS 
  • Hvordan du kan håndtere ændringerne. 

Oplægsholder:

Neuropsykolog Mette Ellermann er kendt og værdsat blandt mennesker med sclerose. Mette har mange års erfaring med og viden om sclerose fra bl.a. Neurologisk Afdeling, sin praksis og Netrådgivningen på foreningens hjemmeside. Hendes foredrag til de regionale medlemsmøder i 2015 om ”Træthed og søvnproblemer” var en stor succes.
Nu kan du se frem til en ny runde med et svært og forsømt emne.

Der holdes 10 møder fordelt over hele landet. Du er velkommen, hvor det passer dig. Se oversigten her. 

Læs mere om møderne og emnet på side 22-24 i sidste nummer af ”Lev med sclerose” her.

Program og tilmelding

Tilmelding:

Tilmelding online her via Nemtilmeld

Du kan også tilmelde dig på info@scleroseforeningen.dk eller telefon 3646 3646. Oplys ”Væremåde” + ”byens navn” + ”navn og adresse eller medlemsnummer".

Program:

18.30-18.40 Velkomst 
18.40-19.30 Oplæg og spørgsmål
19.30-20.00 Pause med sandwich
20.00-21.00 Oplæg og spørgsmål

Deltagerbetaling: 50 kr.  Betales kontant/Mobile Pay (11149) ved indgangen eller online ved tilmelding

Oversigt:

Aulum 22. Februar 2018

Rødding 1. Marts 2018

Aalborg 8. Marts 2018

Århus 15. Marts 2018

Odense 22. Marts 2018

Holbæk 5. April 2018

Sakskøbing 12. April 2018

Næstved 19. April 2018

København 3. Maj 2018

Rønne 31. Maj 2018