Gå til hovedindhold

Ta’ børnene med på efterårsferie!

Kort fortalt

Her kan du søge efterårsferieophold i uge 42. fra d. 13. til 20. oktober 2018

Du kan kun søge hvis du er en børnefamilie, og mindst en forælder har sclerose.

Var du afsted i vinterferien 2018, kan du heller ikke søge.

Traditionen tro inviterer Scleroseforeningen - med støtte fra bl.a. Foreningen Østifterne -børnefamilier til en spændende uge fyldt med aktiviteter for børn og voksne den 13. til 20. oktober 2018 (uge 42). Det koster stadig kun det symbolske beløb af 1.000 kr. for hele familien!

Efterårsferien er for børnefamilier, hvor en af forældrene har MS.

Sjove og vilde aktiviteter

Det summer af liv i Dronningens Ferieby i Efterårsferien. Skeletter og vampyrer løber rundt mellem hinanden til fællesspisning og de mange aktiviteter i ugens løb er både sjove, vilde og spændende. Børn finder fantastiske venner – og det gælder også de voksne.

Vi kan ikke afsløre noget om årets ”vildeste” uge endnu, men vi kan love jer, at det igen i år, bliver en helt fantastisk oplevelse for både store og små.

Efterårsferie i fantastiske omgivelser

Dronningens Ferieby ligger i dejlige omgivelser kun 100 meter fra Grenaa Strand. Husene blev total renoveret i 2015 og fremstår lyse og moderne. Se mere om feriehusene på hjemmesiden www.dronningensferieby.dk

Hvad skal I selv betale?

Udover de 1.000 kr. for leje af huset, skal I selv betale rejsen frem og tilbage, egen husholdning, lommepenge, evt. entréer, energiforbrug i huset samt drikkevarer ved fælles-arrangementer.

NB: Der kan ikke søges legater i Scleroseforeningen til opholdet eller til transport.

Har I brug for hjælp

Der er ingen hjælperstab til rådighed under opholdet. Hvis du har brug for hjælp, skal du huske at bestille hjemmepleje i din egen kommune.

Ansøg her

Ansøg her om at komme med på den fedeste efterårsferie 

Alle får svar senest i uge 36, om de har fået plads, eller ikke.

Ansøgningsfrist

den 26. august 2018.