Gå til hovedindhold

Kassererens opgaver

Kort fortalt

Kassereren har ansvaret for lokalafdelingens økonomi dvs. regnskab, budget og løbende betalinger.

I et tæt samarbejde med bestyrelsen er du med til at sikre tilstrækkelige midler til lokalafdelingens arbejde, bl.a. gennem fundraising lokalt.

Du er en person, der:

  • har økonomisk overblik
  • er regnskabskyndig
  • er PC- ejer og bruger
  • har kendskab til netbank

Dine opgaver er at:

  • deltage aktivt i bestyrelsesmøder
  • holde dig orienteret om arbejdet i lokalafdelingen samt om arbejdet i landsforeningen
  • bruge foreningens bogførings – og regnskabsprogram
  • administrere afdelingens midler
  • være ansvarlig for regnskabsføring
  • foretage alle ud - og indbetalinger
  • sikre to underskrifter på alle bilag
  • aflægge økonomisk rapport ved bestyrelsesmøderne
  • udarbejde udkast til budget til årsmødet
  • udarbejde årsregnskab til årsmødet
  • aflevere regnskabet til revisors gennemgang og godkendelse
  • samarbejde med den på årsmødet valgte revisor

§ 18

Du er ansvarlig for at:

  • Kontakte jeres respektive kommuner og spørg om eventuelle ansøgningsskemaer - og frister
  • Indsende ansøgningsskema – eller hvis et sådant ikke eksisterer – en ansøgning inden fristens udløb medsendt budget for dette år og regnskab for sidste år
  • Være opmærksom på, at de forskellige kommuner behandler midlerne vidt forskelligt – og kan have forskellige prioriteringer: Læs derfor deres vejledning grundigt og kontakt gerne den i kommunen som står for §18.
  • Din organisationskonsulent er også altid klar til at hjælpe.