Gå til hovedindhold

Årsmøderne i lokalafdelingerne

Kort fortalt

Årsmødet er bestyrelsens mulighed for at tale med medlemmerne om foreningens arbejde, både lokalt og på landsplan derfor håber alle lokalingers bestyrelser altid at se så mange medlemmer som muligt.

Flere lokalafdelinger vælger at gøre årsmødet til en festlig aften for eksempel med spisning, underholdning eller foredrag. 

I lokalafdelingens forretningsorden finder du reglerne for indkaldelse til årsmødet. Som forberedelse til et årsmøde skal bestyrelsen i god tid planlægge følgende: 

  • Dato og klokkeslæt 
  • Lokaler (lokaleindretning) 
  • Dagsorden 
  • Indkaldelse 
  • Regnskabet 
  • Beretninger 
  • Valg til bestyrelsen: 
  • Hvem er på valg? 
  • Forslag til nye emner til bestyrelsen og kontakt til disse
  • Dirigent og referent - Hvem skal det være? 
  • Eventuel spisning, foredrag eller underholdning
  • Hvis der er indkomne forslag til årsmødet, skal disse behandles på et bestyrelsesmøde inden årsmødet, så bestyrelsen har tid til at danne sig en mening og eventuelt indhente yderligere oplysninger.

Bestyrelsen skal huske at medbringe følgende til årsmødet:

  • Love og vedtægter 
  • Regnskabsbilag 
  • Stemmesedler 
  • Referater fra bestyrelsesmøder og sidste årsmøde
  • Endvidere skal bestyrelsen have overblik over, hvor mange stemmeberettigede der er til stede ved årsmødet. 

Dirigenten

Bestyrelsen vil som regel have fundet en egnet person at foreslå til dirigentposten, men forslag kan selvfølgelig også stilles fra forsamlingen. Er der flere forslag, stiller formanden disse forslag under afstemning.

Der tillades ingen diskussion om dirigenternes person, men en kort præsentation vil være på sin plads.

Dirigenten bør ikke være et bestyrelsesmedlem og behøver ikke at være medlem af lokalafdelingen. Dirigenten skal dog kende vedtægterne godt og være i stand til at formulere de forslag, der kommer frem i løbet af årsmødet og kunne belyse konsekvenserne af forslagene.

Dirigenten skal huske på, at han er forsamlingens mand, og selvom han er valgt af et flertal, er han også et eventuelt mindretals “beskytter”.

Når dirigenten er valgt, overtager han ledelsen af årsmødet og har følgende pligter og funktioner under mødet:

  • Takke for valget 
  • Konstatere om årsmødet er lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne. 
  • Dette foregår ved at henvise til de relevante paragraffer i vedtægterne og sikre sig, at kravene er opfyldt. 
  • Dirigenten skal også sikre sig om årsmødet er beslutningsdygtig. 
  • Oplæse dagsordenen, der skal være i overensstemmelse med vedtægterne 
  • Lede diskussionerne upartisk 
  • Sætte formandens beretning under afstemning 
  • Sætte regnskabet under afstemning 
  • Give talerne ordet i den rækkefølge de melder sig. 
  • Dirigenten har ret til at ændre talerækken, hvis han skønner, at rimelige forhold taler derfor 
  • Lede afstemninger og vedtagelser 
  • Eventuelt foreslå stemmetællere 
  • Hæve og udsætte mødet for at lave gruppemøder eller fri diskussion

Standse taler hvis: 

  • indlæg ikke vedrører det pågældende emne 
  • der bruges ukvemsord 
  • der rettes personlige angreb mod deltagere i mødet eller mod ikke tilstedeværende personer 
  • en evt. fastsat taletid overskrides

Dirigenten må normalt ikke blande sig i debatten, hvis han alligevel skulle ønske at komme med et indlæg, skal dirigenthvervet overlades til en anden, normalt til formanden. Såfremt der under mødet opstår tvivl om dirigentens upartiskhed, eller der opstår andre uheldige situationer, kan der finde en afstemning om dirigentposten sted. Falder denne afstemning ikke ud til dirigentens fordel, skal han nedlægge sit hverv, og ny dirigent vælges.