Gå til hovedindhold

Jeg er frivillig - godt at vide

Kort fortalt

I Scleroseforeningen er vi ca. 800 frivillige, som hjælper med til at gøre livet lettere for mennesker med sclerose. Frivillige er både personer med sclerose, pårørende eller personer som blot har lyst til at give en hjælpende hånd for at støtte en god sag.  For alle frivillige gælder, at man går til opgaven af lyst - altså fordi man kan lide at udføre det stykke arbejde, man nu har meldt sig til, og at arbejdet udføres ulønnet. 

Scleroseforeningens ledende organer – Delegeretforsamling, Hovedbestyrelse og alle fagudvalgene – består 100 % af frivillige. Derudover sikrer frivillige lokalt over hele landet et meget højt aktivitetsniveau.

På disse sider kan du finde brugbart materiale til dig som udfører frivilligt arbejde for Scleroseforeningen.