Gå til hovedindhold

Vær med til at gøre en lokalpolitisk indsats

Kort fortalt

Det overordnede formål med den lokale politiske indsats er at få indflydelse på den lokale handicappolitik og at tage de problemer op, som betyder noget for Scleroseforeningens medlemmer i nærområdet.

Du kan være med til at gøre en forskel i dit lokalområde!
Konkret opfordrer vi lokalafdelingerne til at arbejde sammen med andre lokale handicaporganisationer – oftest i Danske Handicaporganisationers regi (DH). I dette samarbejde kan du som aktiv i det lokalpolitisk arbejde præge de emner som DH arbejder for i lokale råd og nævn.

Arbejde i lokalafdelingen som politisk ansvarlig

Som politisk interesseret er du med til at undersøge og arbejde for foreningens og medlemmernes interesser indenfor lokalafdelingens kommunegrænser. Som politisk engageret tager dit arbejde afsæt i et samarbejde med lokalafdelingens bestyrelse. Et evt. samarbejde med din lokale DH-afdeling aftales med bestyrelsen i din lokalafdeling.

Som politisk aktiv lokalt er du er en person, der:

  • har politisk interesse
  • vil undersøge og arbejde for mennesker med scleroses forhold lokalt
  • refererer til lokalafdelingens formand
     

Hvordan kan politisk arbejde se ud lokalt?

Det lokale politiske arbejde kan f.eks. bestå i at:

  • deltage i din lokale DH-afdelings åbne møder
  • deltage i din lokalafdelings - eller den lokale DH-afdelings nedsatte arbejdsgrupper
  • undersøge om medlemmernes interesser varetages i din kommune
  • være med til at sætte fokus på emner, der er væsentlige for mennesker med sclerose
  • overvære din kommunes kommunalbestyrelsesmøder, hvor relevante handicapspørgsmål behandles
  • følge med i handicaprelevante emner i de lokale medier
  • undersøge om service- og kvalitetsstandarderne i din kommune følger loven

Bliv politisk repræsentant i DH

Hvis du har lyst til at påtage dig yderligere ansvar og opgaver, kan du efter aftale med lokalafdelingens bestyrelse lade dig udpege til at repræsentere Scleroseforeningen i DH. En politisk repræsentant varetager foreningens interesser i forhold til den førte handicappolitik i egen bopælskommune. Da den enkelte lokalafdeling kan dække flere kommuner, kan der være flere politiske repræsentanter i samme lokalafdeling.

Handicappolitik, på lokalt niveau, bliver primært drevet igennem DH, som indstiller repræsentanter til kommunale råd og nævn. DH’s repræsentanter forpligter sig til at arbejde bredt handicappolitisk med afsæt i en indgående viden om livsvilkårene for mennesker med sclerose samt viden om Scleroseforeningens mål.

Hvad kræver vi af en politisk repræsentant?

Hvis du ønsker at repræsentere Scleroseforeningen i DH, kræves der nogle menneskelige egenskaber. Dette indebærer bl.a. at du:

  • har politisk interesse og flair
  • har gode formuleringsevner
  • er ihærdig og vedholdende

Som politisk repræsentant i DH er dine opgaver at:

  • være lokalafdelingens repræsentant i DH lokalt og / eller lade dig indstille til kommunale råd og fora som f.eks. handicapråd via DH
  • referere til lokalafdelingens bestyrelse / den politiske koordinator
  • arbejde for at medlemmernes interesser varetages bedst muligt i din kommune

Opgaven kan også indbefatte at:

  • overvære kommunalbestyrelsesmøder, hvor relevante handicapspørgsmål behandles
  • samarbejde med de andre handicaporganisationer i din lokale DH-afdeling.