Gå til hovedindhold

Kan du få dækket dine udgifter i lokalafdelingen?

Kort fortalt

Lokalafdelingerne tilbyder at dække eventuelle omkostninger til relevante bestyrelsesmedlemmer eller aktive omkring afdelingen. Det er op til dig selv, om du vil modtage disse godtgørelser eller ej. Nogle undlader at få dækket deres omkostninger, som et bidrag til foreningens lokale arbejde.

Scleroseforeningen holdning er, at det ikke må være en omkostning for dig at arbejde frivilligt. Nedenfor kan du se nogle af de udgifter, som en lokalafdeling normalvis vil dække for dig i bestyrelsesarbejdet.

Hvilke udgifter dækker lokalafdelingen?

  • Transportomkostninger til eksterne møder med interesse for lokalafdelingen
  • Transportomkostninger til deltagelse i foreningens organisatoriske kurser
  • Transportomkostninger og udgifter til formands-, regions- og delegeretmøder
  • Brug af telefon og internet lokalafdelingsarbejde
  • Kontorartikler til brug i lokalafdelingen – bl.a. papir, print, printerblæk, skriveudstyr etc.

Fælles for dækning af udgifter er, at det skal aftales med den enkelte lokalafdeling på forhånd. Hvis du handler på egen hånd, uden en forhåndsgodkendelse fra lokalafdelingen, så kan det ikke forventes, at dine udgifter dækkes ind.