Gå til hovedindhold

EMS - en mulighed for træning på en anden måde

Vi får besøg af Fie og Mik Find-Klamer, Body Health.

Aftenens program er i hovedtræk:

  1. Generelt om EMS (electronic Muscle Stimulation)
  2. Erfaringer med EMS træning: Dialog med personer, der har prøvet det
  3. Prøvetræning

Her lidt information om metoden (fra Body Health):

EMS træning er for alle og tilpasses individuelt, så uagtet om du elite-sportsudøver eller pensionist, får du optimal træning HVER gang og på kun 20 minutter. 
Som Sclerose-patient er det almindeligt, at forbindelsen mellem hjernen og centralnervesystemet afbrydes punktvis, og det medfører, at muskelfibrene ikke altid fungerer optimalt og træning kan syntes umuligt. 
Med EMS træning kan vi styrke Jeres core og øge Jeres muskelmasse, men på en hensigtsmæssig måde, der ikke belaster ledbånd og sener som ved konventionel styrketræning. EMS træningen benytter de samme impulser/frekvenser som kroppen i forvejen anvender og skaber en ”falsk” muskel sammentrækning i 90% af de store muskelgrupper samtidig. De 20 minutter er så effektive, at det svarer til 3 timers intensiv fitness træning!
EMS træning har i sin nuværende form eksisteret siden 2008 og alle kliniske forsøg viser, uden undtagelse, at træningen er yderst virksom og styrkefremmende. Vi har trænet med mange Sclerose-patienter og resultaterne er enestående – bedre gangfunktion, øget gangdistance, bedre balance, afhjælpning af dropfod, færre smerter og kramper, færre føleforstyrrelser og i det hele taget et bedre funktionsniveau i hverdagen. 
 
Vi skræddersyr træningen individuelt så den matcher personen der træner, herunder aktuelle ”attacks”, skader eller andet der kan have relevans for træningens udbytte. Hele træningen foregår med personlig certificeret EMS træner – så du bliver nøje guidet før, under og efter træningen.  
Vi udfører ikke mirakler og kan ikke ”kysse Sclerosen farvel”, men vi kan afhjælpe de fysiske gener Sclerosen kan medføre og øge energi- og funktionsniveauet i hverdagen.    

Tilmelding

Pris
gratis

Send mail til k2b@youmail.dk eller SMS til 29642463