Ledsagerkort
d. 7 august 2014

Vi kan anbefale til dem der har behov, at få et Ledsagekort fra DH, kortet udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i fx bus, tog, metro, museum, teater eller lign.  
 
Ledsagebehovet retter sig mod alle uanset alder og kan være begrundet i både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 
 
Ved ansøgning om ledsagekort skal behovet for at have en ledsager dokumenteres enten via en lægeerklæring eller ved, at man i forvejen er visiteret til en af følgende ydelser:
 
Visiteret til et botilbud - til parkeringskort for personer med handicap - til personlig hjælperordning eller den kommunale ledsagerordning - til støtte til køb af bil i henhold til serviceloven.
 
Er man omfattet af et af de nævnte kriterier, vil bevillingen til denne ydelse udgøre en tilstrækkelig dokumentation, når der ansøges om ledsagekort. Opfylder man ikke nogle af ovenstående punkter, skal egen læge udfylde erklæringen på bagsiden af ansøgningsskemaet.
 
Du finder ansøgningsskemaet på DH’s hjemmeside: www.dh.dk.
 
Senest opdateret: d. 7 juli 2017