Vi har brug for din hjælp som frivillig
d. 13 marts 2015
I forbindelse med vores årlige byttepengeindsamling for Scleroseforeningens lokalafdeling Roskilde/Køge har vi brug for din hjælp til at stille indsamlingsbøsser op i Roskilde og Køge kommune.
 
Om byttepengeindsamlingen
 
I marts måned starter Scleroseforeningen byttepengeindsamling, hvor der skal stilles indsamlingsbøsser op i forskellige butikker landet over.
 
Der er fra centralt hold lavet aftaler med en række kædeforretninger, hvor man blot skal stille indsamlingsbøsser op. Herudover vil der være forretninger, hvor man selv skal lave aftaler om at sætte indsamlingsbøsser op.
 
Vi søger frivillige til byttepengeindsamlingen
 
Scleroseforeningens lokalafdeling Roskilde og Køge søger frivillige i forbindelse med byttepengeindsamlingen, og vi har brug for din hjælp: 
  • En dag i nogle timer i uge 13 (ultimo marts), hvor indsamlingsbøsserne skal stilles op
  • En dag i nogle timer i uge 24 (primo juni), hvor bøsserne skal samles ind igen
  • Hvis du har et sælgergen i dig, kan vi også bruge din hjælp til at sælge støtteprodukter, såsom fx læbepomader. 
Der er ingen forventning om, at du både skal stille indsamlingsbøsser op og sælge støtteprodukter.
 
Da projektet er en frivillig aktivitet, kan vi ikke aflønne dig, men tilbyder i stedet:
  • Et alsidigt, spændende arbejde med mening
  • Mulighed for at give håb og gøre en forskel for rigtig mange mennesker
  • Kendskab til Scleroseforeningen
Hvis du vil melde dig som frivillig eller har spørgsmål, kan du kontakte: Koordinator Tina Hindsbøl på e-mail ajax070@gmail.com eller tlf. 40 79 38 88. Tilmeldingsfrist er mandag d. 19 marts 2015. Der vil blive afholdt informationsmøde den 21. marts 2015 – hvor indsamlingsbøsserne vil blive udleveret.
Senest opdateret: d. 7 juli 2017