Sclerose og fertilitet

I dag er hvert ottende barn, der fødes i Danmark, skabt med hjælp fra en fertilitetsklinik, og danske mænd er blandt dem i Europa med den dårligste sædkvalitet. Alligevel er det kvinden, der behandles, når der ikke er nok af de hurtige svømmere, og det er hårdt for både krop og psyke at gennemgå fertilitetsbehandlingen.

Men hvordan står det egentlig til blandt kvinder med MS, og hvordan påvirker et fertilitetsforløb sclerosen? Det – og meget mere – har vi talt med overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center, Melinda Magyari, om. Læs hendes svar på spørgsmål om sclerose og fertilitetsbehandling herunder.

Hvor mange kvinder med sclerose gennemgår fertilitetsbehandling?

Det er noget af det, vi er ved at undersøge, og det er svært at svare helt præcist på. Vi ved på nuværende tidspunkt, at kvinder med MS får færre børn end kvinder uden, også før de bliver diagnosticeret med sygdommen. Men vi ved også, at der er flere kvinder med MS, som søger fertilitetsbehandling sammenlignet med kvinder uden MS. Vores resultater peger samtidig på, at årsagen til, at kvinder med sclerose søger fertilitetsbehandling, ofte er idiopatisk, det vil sige uden en kendt årsag. Det tyder altså ikke på, at flere kvinder med sclerose har egentlige fertilitetsproblemer sammenlignet med resten af befolkningens kvinder, men alligevel er der procentvis flere, der søger fertilitetsbehandling.

Noget af det data, vi arbejder med lige nu, viser, at der procentvis er flere kvinder med MS, der modtager fertilitetsbehandling i det offentlige frem for på en privatklinik sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Hele 89 % af kvinder med MS, der får fertilitetsbehandling, får det igennem det offentlige.

Skal man som kvinde med sclerose trappe ud af sin medicin forud for og under et forløb med fertilitetsbehandling?

Som udgangspunkt er et fertilitetsforløb ikke tilrettelagt anderledes for en kvinde med sclerose sammenlignet med en, der er rask. Men det kan alligevel være en god idé at snakke med sin neurolog, der derefter kan kontakte fertilitetsklinikken og gøre opmærksom på, at patienten har sclerose. Med hensyn til medicin er det ikke givet, at man skal trappe ud af sin medicin eller ændre på den. I dag findes der sclerosebehandling, som man sagtens kan fortsætte med under fertilitetsbehandlingen og gennem det meste af graviditeten. Der findes også behandling, som man kan justere lidt på, når man går ind i et fertilitetsforløb. Overordnet set skal man ikke frygte at gå uden behandling, når man skal i fertilitetsbehandling og har MS.

I dag har vi meget mere data fra kvinder med MS, der har været i forskellige behandlingsforløb op til og under graviditeter, og vi har både infusionsbehandlinger, som er sikre, fordi molekylerne er så store, at de ikke kan passere moderkagen i de første to trimestre og højeffektiv medicin, der kan gives til kvinder med MS, mens de ammer.

Er der nogle medicintyper, man ikke kan fortsætte på?

Ja, det er der selvfølgelig. Og det skal man tale med sin neurolog om. De fleste vil i det tilfælde skifte medicin og helst i god tid inden graviditeten. Ønsket om graviditet er i det hele taget en vigtig faktor, når man vælger behandling til en kvindelig MS-patient i den fødedygtige alder, der ønsker børn. Det er noget neurologerne bør være opmærksomme på, når diagnosen stilles, men nævner neurologen det ikke, skal man endelig ikke holde sig tilbage for selv at nævne et eventuelt ønske om børn.

Er det en god idé at få tjekket sin fertilitet, hvis man bliver diagnosticeret med MS og ønsker at stifte familie?

Nej, ikke som sådan. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at synliggøre kvinder med MS unødigt. Det, der gælder alle kvinder, der ønsker børn, er, at de skal vide, at fra 35-års alderen falder fertiliteten drastisk. Så hvis man har MS og er 35 år eller ældre, og har prøvet at få børn i et stykke tid, synes jeg uden tvivl man skal få tjekket sin fertilitet – og så er det i øvrigt altid en god idé at informere sin neurolog, når man ønsker at opnå en graviditet – uanset om man har brug for fertilitetshjælp eller ej – da neurologen kan hjælpe med at planlægge, nedtone eventuelle bekymringer og svare på de spørgsmål, der må opstå i forhold til for eksempel medicin og behandling gennem forløbet.

Påvirker sclerose fertiliteten hos mænd og kvinder?

Det kan jeg sige ganske kort. Nej, det gør det ikke.

Mange kvinder oplever at have færre sclerosesymptomer under en graviditet. Men hvordan påvirker den hormonbehandling, man får i forbindelse med fertilitetsbehandling, sclerosen op til og under en graviditet?

Det er noget af det, vi undersøger. Graviditeten er en immunsuppresiv tilstand (immunundertrykkende, red.) Det vil sige, at immunsystemet er i ro under en graviditet, og det gør typisk, at sygdommen også er i ro. Men når barnet er født, bliver immunreaktionen igen mere aktiv, og det gør, at nogle kvinder kan få et attak i løbet af de første tre måneder efter en graviditet. Med hensyn til fertilitetsbehandling er der jo flere forskellige typer af behandling, man kan kigge på. Man har tidligere fundet ud af, at man godt kan have attakker, hvis man får bestemte hormoner, især hvis fertilitetsbehandlingen ikke ender med at resultere i en graviditet. Det har en række mindre studier indikeret, og nu undersøger vi ved hjælp af data fra Det Danske Scleroseregister, sammenkørt med data fra et stort fertilitesregister, om fertilitetsbehandling øger risikoen for attakker. På nuværende tidspunkt intet, der peger på, at det gør.

Hvad kan man selv gøre for at skabe de bedste betingelser for sig selv op til et fertilitetsforløb?

Det er en rigtig god idé at være opmærksom på, hvornår man sidst har haft et attak, da sygdommen helst skal være i ro i et år op til, at man gennemgår fertilitetsbehandling. Har man sygdomsaktivitet året før, man bliver gravid, er risikoen for sygdomsaktivitet efter barnet er født nemlig også øget. Så det handler om at gå i dialog med sin neurolog måske allerede et år før, man planlægger et fertilitetsforløb. Så kan man planlægge behandlingen, så kvinden er bedst muligt beskyttet under fertilitetsbehandlingen. Så barnet har en sund og rask mor, og man gør alt for at undgå sygdomsforværring. Vi ved, at der er sammenfald mellem dem, der får et attak kort efter fødslen og dem, der har haft attakker i løbet af året op til graviditeten. Men når det er sagt, skal man altid tage sin alder i betragtning. Er man for eksempel 38 år og har man forgæves forsøgt at opnå en graviditet, bør man ikke vente længere på at søge hjælp, selvom man for nylig har haft et attak. Så må løsningen være at justere på medicinen, så personen kommer i en mere højeffektiv behandling.

Synes du – set fra et forskningsperspektiv – at der burde være større fokus på fertilitetsbehandling og sclerose?

To tredjedele af de kvinder, der diagnosticeres med MS, er i den fødedygtige alder. Jeg synes, vi gør meget for at oplyse om fertilitet og generelt set er fokus på fertilitetsforskning stigende i disse år – også inden for MS som forskningsområde. En af udfordringerne er at finde de rigtige datakilder, og at det kan tage lang tid at indsamle den nødvendige data. Derfor er vi også heldige, at vi i Danmark har verdens største scleroseregister, som vi kan sammenkøre vores fertilitetsdata med.

Hvilke typer af studier om fertilitet arbejder du og dine kollegaer på netop nu?

Vi har blandt andet publiceret et studie fra sidste år, hvor vi har kigget på raske kvinder, der får fertilitetsbehandling, og om de har en øget risiko for at udvikle sclerose? Det har de ikke, viser vores resultater. Grunden til, vi har undersøgt det er, at hormoner kan øge risikoen for attakker, så vi har stillet os selv spørgsmålet om, om den øgede dosis af hormoner, kunne være udslagsgivende for at raske kvinder i behandling udviklede sclerose. Det studie, vi arbejder på lige nu, er en sammenligning af kvinder fra baggrundsbefolkningen og kvinder med MS. Hvad er forskellen på dem, der får sclerose, og dem, der ikke gør? Det ser vi på både i forhold til livsstil, komorbiditet (multisygdom) osv. Senere på året vil vi forhåbentlig kunne præsentere de resultater, vi har fundet.

Kilde: Melinda Magyari, overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center