Gå til hovedindhold

Indimellem taber jeg salatskålen

Kort fortalt

Når du er ung er tanken om en alvorlig sygdom typisk fjern. Derfor kan en diagnose som sclerose ramme ekstra kraftigt. Du bliver i mange tilfælde nødt til at skrue ned for tempoet socialt, mens vennerne drøner derudad. Hvad med kæresten – hvis du har en – og fremtiden, uddannelse, børn…

Bogen "Indimellem taber jeg salatskålen" skildrer netop nogle af de udfordringer, som sclerosen bringer med sig, når du er ung og har livet foran dig.

I bogen ”Indimellem taber jeg salatskålen” fortæller otte unge, hvilken rolle sclerose spiller i deres liv i forhold til en lang række emner, som er tæt forbundet med at være og leve livet som ung.

Læs bogen i PDF-format her

Mere end en bog

Du kan også lytte til interviews med seks af de unge fra bogen. Hør f.eks. Jeannettes historie, om, hvordan det var svært for hende at knytte sig til sin datter de første måneder, fordi hun forbandt hende med sygdommen. Eller Kamillas beretning om de mange år, der skulle gå, inden lægerne fandt ud af, at hun havde sclerose. Til bogen hører også en Facebookside

© Jakob Kehlet lyd og musik af Jamendo, produceret af  KPHB. Nummeret hedder ”Pianoby”. 

Lyt til lydfiler fra bogen:

Kamilla havde symptomer i syv-otte år, inden hun fik sclerosediagnosen. Undervejs troede lægerne, at hun fejlede alt muligt andet

Sebastian lukkede sig helt inde i sig selv, da han fik konstateret sclerose

Hvordan er det lige at være kæreste med en, der har sclerose? Det emne har Ditte gjort sig mange tanker om

Johnny kan rigtig godt lide at gå i byen med vennerne, men sclerosen betyder, at han i dag ikke kan holde ud så længe som tidligere

Tessa går op i at være sund, men hun har også perioder, hvor slikskålen kommer til at fylde for meget

Jeannette fik de første symptomer fem dage inden hun fødte sin datter. I den første tid efter fødslen havde hun svært ved at knytte sig til datteren