Gå til hovedindhold

Merudgifter - til dig som har særlige udgifter på grund af dit handicap

Kort fortalt

Hvis din sygdom giver dig ekstra udgifter kan du have mulighed for at få dækket merudgifterne..

Det er en betingelse, at dine udgifter er en følge af din sygdom eller handicap og du skal have det, som lovgivningen kalder "en betydelig nedsat funktionsevne"

Du skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen og ikke modtage førtidspension bevilget før 1.1.2003.

Merudgifterne skal overstige et minimumsbeløb, der reguleres årligt.

Funktionsevnenedsættelsen skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse og medføre hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter. Det handler ikke om diagnose, men funktionsevne.

Hvad betyder indgribende karakter?
For at vurdere om funktionsevnen er nedsat skal udarbejdes et såkaldt samtaleskema. Der skal laves en samlet helhedsvurdering af funktionsevnen på en række områder, så det er muligt at danne sig et billede af, hvordan dagligdagen/tilværelsen klares. Eksempelvis kan nævnes, at det skal fremgå hvordan forskellige dagligdags situationer klares, herunder færden ude og inde, deltagelse i den almindelige husholdning og rengøring, varetagelse af den personlig pleje, indkøb, mulighed for at benytte offentlig transport, fritidsaktiviteter og kommunikation med andre og indgå i socialt samvær.

Du skal være omhyggelig med at besvare spørgsmålene. Lider du også af træthed er det vigtigt at beskrive, hvor nødvendig struktur og planlægning er.

Hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter er både hjælp fra det offentlige system (fleksjob, pension, hjælpemidler, bil o.lign), men det er også væsentlig at beskrive, hvordan din familie og andre i dit nærmiljø er nødt til at hjælpe dig. Se Ankestyrelsens afgørelse SM C-222-09 og SM C-50-12.

Hvem er omfattet?
Personer, der:

  • bor hjemme, i bofællesskab eller på institution (boform er uden betydning).
  • er mellem 18 og folkepensionsalderen  (dog ved opsat folkepension op til højst 75 år).
  • har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • har langvarig lidelse, som er af indgribende karakter og medfører betydelige hjælpeforanstaltninger.
  • er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter lov om social service §§ 95 eller 96 (også for førtidspensionister efter reglerne før 1.1.2003).
  • modtager invaliditetsydelse.


Hvem er ikke omfattet?

  • pensionister tilkendt pension efter reglerne før 1.1.2003 (dog undtaget personer, der er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i henhold til lov om social service § § 95 eller 96).
  • personer, hvis invaliditetsydelse ændres til førtidspension.


Hvad er formålet med ydelsen?

  • at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
  • at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
  • at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.
  • at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet.








.

 

 

    Hvad kan du få dækket?

  • Eksempler på merudgifter

    Hvad er formålet med ydelsen?

    • at medvirke til, at selvom du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har du og din familie mulighed for at  leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
    • at du på trods af dine vanskeligheder kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få en dagligdag til at fungere.
    • at give dig mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan dit behov bedst kan dækkes.

    Hvad forstås ved en merudgift?
    Det skal være udgifter, som er direkte forbundet med den nedsatte funktionsevne/handicappet.

    Nedenstående liste er ikke udtømmende, men de eksempler som blev nævnt i forbindelse med vedtagelse af loven. Ankestyrelsen har ved afgørelser lagt praksis på området, så nedenstående skal kun betragtes som eksempler.

    • egenbetaling til tilskudsberettiget medicin.
    • befordringsudgifter til behandling, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter.
    • diætkost efter lægelig dokumentation.
    • handicaprettede kurser.
    • beklædning og fodtøj.
    • daglige håndsrækninger, som er nødvendige for at få en hverdag til at fungere fx at skifte elpære, pudse vinduer, vaske gardiner, købe ind, herunder gaveindkøb, praktiske forældreopgaver, at få hjælp til at få overtøj på, ledsage børn til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter, smøre madpakker, forskellige former for aflastning og praktisk hjælp. Det forudsættes, at medlemmer af husstanden deltager i opgaveudførelsen i hjemmet.
    • nødvendige håndsrækninger som snerydning af fortov, flisegang, malerarbejde o. lign, praktiske gøremål og tilsyn i forbindelse med ansøgerens særlige handicap (hvis ansøger har arbejde skal der tages hensyn til behovet for hvile).
    • forsikringer.
    • ekstra tøjvask.
    • nødvendige udgifter som følge af flytning pga. handicap fx indskud i lejebolig, fraflytningsregning, leje af flyttebil o.lign.

    Der er altså tale om udgifter, som ikke kan dækkes af andre tilskudsordninger, det skal skal være udgifter, som du ikke ville have haft, hvis du ikke havde haft din varige sygdom. 

    Hvordan beregnes ydelsen?

    Kommunen beregner din merudgiftsydelse ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse.

    For at du kan komme ind i ordningen, skal du sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst 6.408 kroner årligt eller 534 kroner pr. måned (2018). Det bliver kaldt bagatelgrænsen. Det er både de løbende udgifter og enkeltudgifter.

    Hvis du opfylder betingelserne, bliver tilskuddet fastsat ud fra de skønnede udgifter pr. måned. Beløbet rundes op til nærmeste beløb deleligt med 100.

    Fra 1. januar 2018 anvendes standardbeløb ved sandsynliggjorte merudgifter pr. måned på 2.500 kr. og derunder, således:

    Merudgifter fra: 534 kr. – 1500 kr. pr. måned giver et standardbeløb 1000 kr. pr. måned.

    Merudgifter fra: 1501 kr. – 2500 kr. pr. måned giver et standardbeløb 2000 kr. pr. måned.

    Ved merudgifter over 2.500 kr. pr. måned skal alle udgifter dokumenteres ved udgiftsbilag og lignende. Herefter dækkes de faktiske udgifter. HUSK derfor at gemme kvitteringer.

    Hvis du allerede får dækket dine merudgifter, skal kommunen lave en ny beregning, efter de nye regler inden 1. januar 2019.

    Hvis dine merudgifter stiger

    Højst en gang om året kan du få reguleret beløbet for de løbende udgifter, hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter. Du får kompensation med tilbagevirkende kraft, hvis dine merudgifter bliver godkendt af kommunen.

    Hvis du har enkeltstående merudgifter

    Hvis du i løbet af året får en enkeltstående merudgift, kan du søge kommunen om kompensation.

    Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage tilskud til merudgifter.

    Tilskuddet er skattefrit.

    Vær også opmærksom på Ankestyrelsens principafgørelser vedr. merudgiftsydelser. Afgørelserne kan læses på Ankestyrelsens hjemmeside.


    Ophør/frakendelse af mereudgiftsydelse
    Du er ikke længere berettiget til merudiftsydelse, når du bliver folkepensionist. Ligesom evt. tilkendelse af førtidspension efter reglerne før 1.1.2003 også betyder bortfald af ydelsen. Merudgiftsydelsen ophører også hvis betingelserne ikke længere er til stede eller dine udgifter ikke længere overstiger bagatelgrænsen.

    Ombudsmanden har i forbindelse med frakendelse udarbejdet en redegørelse om sagsbehandlingskrav i denne sammenhæng.

    Hent redegørelsen hos Ombudsmanden her

  • Hvad sker der hvis du skifter bopælskommune?

    Ved flytning skal udbetalingen fortsætte fra fraflytningskommunen indtil tilflytningskommunen har behandlet sagen.

    Det er en god ide, at få kopi af sine sagsakter til brug for behandling af sagen i tilflytningskommunen.

  • Må du rejse til udlandet?

    Du kan tage ydelsen med til udlandet i særlige tilfælde.

    Det kan fx dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som ikke er mulig her i landet.

    Det er vigtigt, at du kontakter din kommune inden du rejser.

    Klagemulighed

  • Hvis du vil klage

    Du skal have en skriftlig afgørelse og et afslag skal begrundes.

    Hvis du får afslag kan du klage over afgørelsen. Klagefrist er 4 uger.

    Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen. 

    Lovhenvisning og litteratur

  • Find reglerne her

    Reglerne fremgår af lov om social service § 100


    Børne- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1248 af 13.11.2017

    Børne- og Socialministeriets vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse nr. 10281 af 14.12.2017

    Socialministeriet skrivelse nr. 9003 af 5.1.2010
    Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15.12.2009

    DUKHs lovguider, se deres hjemmeside

    Borger.dk