Gå til hovedindhold

Merudgifter - til dig som har særlige udgifter på grund af dit handicap

Kort fortalt

Merudgiftsydelse er en ydelse, som kan dække nødvendige udgifter, som du har på grund af din nedsatte funktionsevne.

Det er en betingelse, at din nedsatte funktionsevne er af såkaldt indgribende karakter.

Merudgifterne skal overstige et minimumsbeløb, der reguleres årligt.

Funktionsevnenedsættelsen skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse og medføre hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter. Det handler ikke om diagnose, men funktionsevne.

Hvad betyder indgribende karakter?
For at vurdere om funktionsevnen er nedsat skal udarbejdes et samtaleskema, jf. nedenstående. Der skal laves en samlet helhedsvurdering af funktionsevnen på en række områder, så det er muligt at danne sig et billede af, hvordan dagligdagen/tilværelsen klares. Eksempelvis kan nævnes, at det skal fremgå hvordan forskellige dagligdags situationer klares, herunder færden ude og inde, deltagelse i den almindelige husholdning og rengøring, varetagelse af den personlig pleje, indkøb, mulighed for at benytte offentlig transport, fritidsaktiviteter og kommunikation med andre og indgå i socialt samvær.

Det er vigtigt at være omhyggelig med besvarelse af spørgsmålene og specielt for personer, hvor trætheden er en markant faktor, at redegøre for, hvor nødvendig struktur og planlægning er - ligesom det jo også er tilfældet, at aktiviteter må fravælges pga. træthed.

Hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter er både hjælp fra det offentlige system (fleksjob, pension, hjælpemidler, bil o.lign), men det er også væsentlig at redegøre for, hvordan hjælpen ydes af familie og privat netværk. Se Ankestyrelsens afgørelse SM C-222-09 og SM C-50-12.

Hvem er omfattet?
Personer, der:

  • bor hjemme, i bofællesskab eller på institution (boform er uden betydning).
  • er mellem 18 og folkepensionsalderen  (dog ved opsat folkepension op til højst 75 år).
  • har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • har langvarig lidelse, som er af indgribende karakter og medfører betydelige hjælpeforanstaltninger.
  • er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter lov om social service §§ 95 eller 96 (også for førtidspensionister efter reglerne før 1.1.2003).
  • modtager invaliditetsydelse.


Hvem er ikke omfattet?

  • pensionister tilkendt pension efter reglerne før 1.1.2003 (dog undtaget personer, der er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i henhold til lov om social service § § 95 eller 96).
  • personer, hvis invaliditetsydelse ændres til førtidspension.


Hvad er formålet med ydelsen?

  • at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
  • at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
  • at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.
  • at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet.


Hvad forstås ved en merudgift?
Det skal være udgifter, som er direkte forbundet med den nedsatte funktionsevne/handicappet.

Nedenstående liste er ikke udtømmende, men de eksempler som blev nævnt i forbindelse med vedtagelse af loven. Ankestyrelsen har ved afgørelser lagt praksis på området, så nedenstående skal kun betragtes som eksempler.

  • egenbetaling til tilskudsberettiget medicin.
  • befordringsudgifter til behandling, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter.
  • diætkost efter lægelig dokumentation.
  • handicaprettede kurser.
  • beklædning og fodtøj.
  • daglige håndsrækninger, som er nødvendige for at få en hverdag til at fungere fx at skifte elpære, pudse vinduer, vaske gardiner, købe ind, herunder gaveindkøb, praktiske forældreopgaver, at få hjælp til at få overtøj på, ledsage børn til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter, smøre madpakker, forskellige former for aflastning og praktisk hjælp. Det forudsættes, at medlemmer af husstanden deltager i opgaveudførelsen i hjemmet.
  • nødvendige håndsrækninger som snerydning af fortov, flisegang, malerarbejde o. lign, praktiske gøremål og tilsyn i forbindelse med ansøgerens særlige handicap (hvis ansøger har arbejde skal der tages hensyn til behovet for hvile).
  • forsikringer.
  • ekstra tøjvask.
  • nødvendige udgifter som følge af flytning pga. handicap fx indskud i lejebolig, fraflytningsregning, leje af flyttebil o.lign.

Hvordan beregnes ydelsen?
Merudgiftsydelsen udmåles ud fra størrelsen af den enkeltes sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter, som er en følge af funktionsnedsættelsen. Der skal laves et overslag over merudgifterne, og udgifterne fastlægges ud fra kendskabet til de omhandlede udgifter. Der kan ydes såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.

De sandsynliggjorte merudgifter skal udgøre mindst 6.408 kr. årligt. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. md og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er eleligt med 100.

Merudgiftsydelsen er skattefri og uafhængig af indkomst og formueforhold.


Ophør/frakendelse af mereudgiftsydelse
Udbetaling af merudgiftsydelse ophører ved overgang til folkepension (bemærk dog vedr. opsat pension)/førtidspension efter reglerne før 1.1.2003, hvis betingelserne ikke længere opfyldt eller merudgifterne ikke længere udgør mindst 6.408 kr. årligt.(takst 2017)

Ombudsmanden har i forbindelse med frakendelse udarbejdet en redegørelse om sagsbehandlingskrav i denne sammenhæng.

Hent redegørelsen hos Ombudsmanden her

Hvad sker der ved flytning til en anden kommune?
Ved flytning skal udbetaling fortsætte fra fraflytningskommunen indtil tilflytningskommunen har behandlet sagen.

Hvor og hvordan søges merudgiftsydelsen?
Søges i bopælskommunen.

Til beskrivelse af de nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse anvendes: Funktionsevnemetoden/Voksenudredningsmetoden. Der er tale om en individuel og grundig redegørelse for hjælpebehov og heraf følgende sandsynliggjorte merudgifter gennem en samtale mellem borger og sagsbehandler.

Det er et sagsbehandlingskrav, at funktionsevnemetoden anvendes (garantiforskrift) se Ankestyrelsens principafgørelser SM C-40-05 og SM C-12-06.

Vedr. opgørelse af befordringsudgifter se eksempelvis Ankestyrelsens principafgørelser 257-10 og 258-10.

Ankestyrelsens principafgørelser kan findes her

Ophold i udlandet?
Det er muligt at tage hjælpen med til udlandet i særlige tilfælde. Det kan fx dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som ikke er mulig her i landet. Det er vigtigt, at kommunen kontaktes inden ophold i udlandet.

Hvor klager man?
Afslag på merudgiftsydelse skal begrundes skriftligt og kan ankes til Ankestyrelsen. Klagen sendes til kommunen. Klagefrist 4 uger.

Vær specielt opmærksom på:

Ny bekendtgørelse med ikrafttræden pr. 1.12.2008, der indeholder præcisering omkring personkredsen. Det betyder, at personer, som tidligere har fået inddraget deres merudgiftsydelse eller fået afslag, skal være opmærksom på, at betingelserne nu kan være opfyldt selvom der ikke er sket ændringer i helbredstilstanden.

Lovhenvisning og litteratur
Reglerne fremgår af lov om social service § 100
Socialministeriet og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1434 af 23.12.2012
Socialministeriet skrivelse nr. 9003 af 5.1.2010
Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15.12.2009
Socialministeriets vejledning om særlig støtte til voksne nr. 10 af 15.2.2011

DUKH´s lovguider:
Sagsbehandlingsregler

Borger.dk:
Dækning af nødvendige merudgifter for voksne