Gå til hovedindhold

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - ansættelse af personlig hjælper

Kort fortalt

BPA er tilskud fra kommunen til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse

Ordningen har til formål, at give personer med et svært fysisk handicap mulighed for at leve et så almindeligt liv som muligt.

BPA kræver, at du er i stand til at være arbejdsleder. Arbejdsgiverrollen kan andre påtage sig.

BPA er tilskud fra kommunen til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Formålet med ordningen er, at svært fysisk handicappede kan leve et så almindeligt liv som muligt og deltage i aktiviteter på samme måde som andre borgere.

Hvem kan bevilges BPA?

Personer med svært fysisk handicap såkaldt: betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner.

Det kan skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der normalt kan ydes som praktisk, personlig hjælp og pleje, herunder hjælp til mange spredte opgaver i løbet af dagen, og at den hjælp, der er behov for, har en så personlig karakter, at det væsentligt selv at kunne sammensætte sit hjælperkorps.

Kommunen kan tilbyde BPA til personer, der ikke er omfattet af personkredsen, hvis kommunen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.

Hvad er betingelserne udover et svært bevægelseshandicap?

  • et massivt plejebehov samt behov for overvågning og ledsagelse
  • hjælpebehov, som ikke kan dækkes ved de almindelige hjælpeforanstaltninger såsom hjemmehjælp og ledsageordning evt. kombineret med bistands- eller plejetillæg.
  • personen skal selv kunne fungere som arbejdsleder

Hvordan udmåles tilskuddet?

Det er kommunens ansvar at foretage en nøje individuel og helhedsorienteret behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad den enkelte selv kan klare. I vurderingen skal der tages stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes.

Det bemærkes, at der ikke er lovhjemmel til at pålægge ægtefælle/samlever disse omfattende pleje, overvågnings- og ledsageopgaver.

I det omfang, man selv ønsker det, kan hjælpen fastsættes som en kombinationsordning, hvor man både har BPA, hjemmehjælp og evt. familie fordelt på døgnets timer.

Er man bevilget bistands- eller plejetillæg, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang tillæggene skal indgå i udmålingen af beløbet. Der kan ikke ydes BPA til samme formål, som dækkes af bistands- eller plejetillæg. Såfremt familien uden løn udfører en del af den daglige hjælp, skal der tages hensyn til det ved udbetaling af bistands- eller plejetillæg.

Kommunen skal ved beregning af tilskuddet til hjælpernes løn sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen, så der udover grundløn udmåles tidsbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, løn under sygdom samt barnets 1.og 2. sygedag, så det på den måde bliver muligt at dække personens individuelle behov. Herudover kan der i et vist omfang være behov for at sikre udmåling af omkostninger forbundet med vikardækning.

Der skal samtidig tages stilling til dækning af  ekstra udgifter ved ordningen så som forsikringer, hjælpernes billetter eller andre udgifter, der direkte relaterer sig til hjælpeordningen.

Personer, som har hjælpeordning er i øvrigt berettiget til merudgifter i h. t. § 100 i lov om social service. 

Hvem bestemmer?

Personen, som har ordningen, vælger suverænt, hvem der skal ansættes. Man kan også ansætte sin ægtefælle/samlever eller andre pårørende som hjælper, såfremt man ønsker det.  

Arbejdsgiver/arbejdsleder

Med BPA får man som bruger mulighed for at vælge at overføre det udmålte tilskud til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der således vil varetage arbejdsgiveransvaret med hensyn til udarbejdelse af ansættelsesbeviser, lønudbetaling o. lign.

Det er en betingelse, at man selv kan fungere som arbejdsleder – altså lægge vagtplaner, afholde personalemøder o. lign.

Hvordan søger man?

Ansøgning sker i bopælskommunen, som træffer afgørelsen.

Flytning

Ved flytning skal den tidligere opholdskommune fortsætte med udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse i sagen. Den tidligere opholdskommune har krav på refusion af disse udgifter fra den nye opholdskommune. Der bør  så tidligt som muligt indledes et samarbejde mellem den hidtidige og kommende bopælskommune.

Ophold i udlandet?

Det er muligt at tage hjælpen med til udlandet i særlige tilfælde. Det kan fx dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som ikke er mulig her i landet.

Det er vigtigt, at kommunen kontaktes inden ophold i udlandet.

Hvor klager man?

Afslag på BPA skal begrundes skriftligt og kan ankes til Ankestyrelsen. Klagen sendes til kommunen. Klagefrist 4 uger.

Lovhenvisning og litteratur:

Reglerne fremgår af lov om social service § 96
Socialministeriet og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 25.6.2012 om udmåling af tilskud
Socialministeriets skrivelse nr. 9637 af 5.11.2010
Indenrigs- og socialministeriets vejledning af 10.11.2009
Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15.12.2009
Socialministeriets vejledning om borgerstyret personlig assistance nr. 9 af 15.2.2011

Arbejdsmiljø for handicaphjælpere

Kunsten at modtage og give hjælp – en håndbog for hjælpere og brugere, der benytter hjælpeordninger. Hanne Klitgaard Larsen, bogen kan lånes på biblioteket.

BPA-arbejdsgiver

DUKHs guide om BPA, se deres hjemmeside