Gå til hovedindhold

Boligændringer - til dig som har brug for at få indrettet dit hjem efter dine fysiske behov

Kort fortalt

Boligændringer er nødvendig hjælp til at få ændret og indrettet din nuværende bolig.

Mere bekostelige ændringer kan betyde, at du skal overveje flytning. 

Nødvendig hjælp til ændring og indretning af allerede bestående beboelser. Er der behov for omfattende og bekostelige boligændringer, skal muligheden for flytning til anden bolig overvejes. Endvidere mulighed for hjælp til mindre tilbygning samt i særlige tilfælde til ændring af påtænkt nybyggeri for egen regning

Det er vigtigt at bemærke lovbestemmelsens ord NØDVENDIG, idet det ikke altid er det samme som det hensigtsmæssige og det ønskelige. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for et udstrakt skøn. Der vil kunne være store forskelle i ydelsesniveauet.

Hvem kan få?

Voksne og børn, som på grund af varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp til boligindretning.Hjælp til udgifter forbundet med nødvendig flytning som alternativ til boligændring kan søges som merudgifter. I ganske særlige tilfælde kan der ydes hjælp til skift af bolig. Det drejer sig om en begrænset personkreds, idet alle pensionister er undtaget. Dog kan borgere (også pensionister), som har Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i henhold til servicelovens § 96, få hjælp til boligskifte.

Hvad koster det?

Hjælpen ydes uden hensyn til modtagerens økonomiske forhold. Hvis hjælpen ydes til en ejerbolig, kan der ved betydelige udgifter gives hjælp som et rente- og afdragsfrit lån med pant i ejendommen. Der er i så fald tale om komplicerede regler, hvor der bør søges sagkyndig bistand.

Hvilke vilkår i øvrigt?

  • Hjælpen kan ydes uanset boligtype.
  • Hjælpen ydes i eget hjem, der hvor man varigt opholder sig. Boligindretning vedrører mur- og nagelfaste genstande.
  • Der skal søges, inden man går i gang med ændringer, og der skal foreligge bevilling.
  • Udgifterne skal være rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.
  • Der kan være tale om reetablering efter nærmere fastsatte betingelser, der aftales inden, man går i gang med boligændringerne.
  • Reetablering af ejerbolig sker kun helt undtagelsesvist.
  • Hjælp til skift af bolig er et kompliceret regelsæt. Ved hjælp til køb af anden ejerbolig, bør juridisk bistand overvejes.
  • Mulighed for frit valg af materialere og håndværker, merudgift bæres af ansøger

Hvor søger man?

Ansøgning om boligændringer sker ved henvendelse til bopælskommunen. Det er ofte en ergoterapeut, som er sagsbehandler. I sager med omfattende ændringer og som følge heraf betydelige udgifter er der en lang sagsbehandlingstid. Det er nødvendigt med tegninger, godkendelser og tilbud, og ofte skal ansøgningen behandles i det politiske udvalg.

Sagkyndig bistand

I særlig komplicerede sager kan der rettes henvendelse til VISO – den nationale videns- og specialrådgivning.

Hvor klager man?

Afslag på boligændringer skal begrundes skriftligt og kan ankes til Ankestyrelsen. Klagen sendes til kommunen. Klagefrist 4 uger.

Lovhenvisning og litteratur

Lov om social service § 116.
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1076 og 1077 af 14.9.2010
Socialministeriets vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. nr. 7 af 15.2.2011 
DUKHs guider til borgere, se deres hjemmeside