Gå til hovedindhold

Information og samtykke

Kort fortalt

Som patient har du ret til at blive grundigt informeret om din sygdom og behandling. Det er en pligt for sundhedspersonalet, at levere informationen så den er målrettet til dig og i et sprog, du forstår.

Du har ret til information

Du skal bl.a. have information om:

  • hvad du fejler
  • hvilke behandlingsmuligheder, der findes
  • hvilke mulige komplikationer og bivirkninger, der kan være ved en undersøgelse eller en behandling
  • hvilke muligheder der er for at forebygge og pleje
  • det forventede resultat af behandlingen
  • hvilke konsekvenser det kan have, hvis du ikke ønsker behandling

Retten til information gælder på ethvert tidspunkt i forløbet.

Hvis du ikke forstår den information, du får eller hvis du ønsker flere oplysninger, skal du fortælle det til personalet, som er forpligtet til at sørge for at du modtager informationen.

Hvis der er oplysninger om din helbredstilstand, du ikke ønsker at vide noget om, kan du bede om ikke at få information om det. Drøft dette med din behandlingsansvarlige læge så tidligt i behandlingsforløbet som muligt.

Du bestemmer selv – dit samtykke

Du bestemmer selv (giver dit samtykke til) om en tilbudt undersøgelse eller behandling skal sættes i gang.

Det gælder også, selv om der ikke findes andre muligheder for behandling. Desuden kan du på et hvilket som helst tidspunkt kræve, at en behandling skal ophøre.

Hvis man ikke ønsker at samtykke til den foreslåede behandling, har man dog ikke ret til at kræve en anden undersøgelse/behandling sat i værk. Det er en lægefaglig beslutning, hvilken undersøgelse eller behandling, der er fagligt relevant, men du har altid mulighed for at fortælle lægen om dine ønsker, så de kan indgå i lægens overvejelser.

Hvis lægen ændrer en igangværende behandling, skal du informeres om dette og lægen skal have dit samtykke til den ændrede behandling. Du kan også her på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre enten mundtligt eller skriftligt. Lægen vil i det tilfælde tale med dig igen og eventuelt aftale en anden behandling.

Unge mellem 15-17 år

Retten til selv at bestemme og give samtykke gælder fra du er 15 år. Hvis du er mellem 15 og 17 år, kan du altså selv give samtykke til eller frabede dig behandling. Også selvom dine forældre er uenige i din beslutning.

Som hovedregel vil dine forældre også have ret til information, så de kan deltage i dine overvejelser og stillingtagen.

I særlige situa­tioner kan informationen til dine forældre dog begrænses af hensyn til dig, hvis du beder om det. Det er sundhedspersonalet som vurderer, om der er tale om en situation, hvor man kan undlade at informere dine forælde.

Dine forældre skal dog altid, hvor det er relevant, informeres om at du er i live og hvor du befinder dig.

Hvis lægen vurderer, at du ikke er i stand til alene at træffe beslutning om behandlingen på grund af manglende alderssvarende modenhed, er det dine forældre der, i dialog med dig, giver samtykke på dine vegne. Sundhedspersonalet skal tage dine tilkendegivelser med i overvejelserne af undersøgelses- og behandlingstilbud.

Børn under 15 år

Hvis du er under 15 år, er det dine forældre eller den af dine forældre, der har forældre­myndigheden, som giver det endelige samtykke. Men du har krav på at få information af sundhedspersonalet og på at blive inddraget i beslutningen ved at sundhedspersonalet lytter til dine meninger og ønsker og så vidt muligt tager højde for dem.

Akut behandling uden samtykke

I særlige situationer kan lægen behandle dig uden at have dit samtykke. Det gælder fx i livstruende situationer, hvor øjeblikkelig behandling af dig er påkrævet, og hvor du ikke er i stand til at tage stilling til eller give samtykke til behandlingen.

Når den akutte situation er overstået skal du informeres og have mulighed for at give samtykke til den fortsatte behandling.

Hvis du ikke selv kan give samtykke

Hvis du ikke selv er i stand til at give dit samtykke, fx ved bevidstløshed, svær hukom­melsessvækkelse, svær demens eller psykose, kan dine nærmeste pårørende få informationer om din situation og sundhedspersonalets forslag til behandling af dig. Dine pårørende vil herefter kunne give samtykke på dine vegne.

Du skal involveres i beslutninger om undersøgelser og behandling i det omfang, det er muligt, selvom du ikke er fuldt i stand til at overskue informationen og give samtykke.

Dine pårørende kan ikke frabede sig en nødvendig behandling af dig, ligesom du selv kan, med mindre sygdommens karakter er så alvorlig og din situation så svær at sundhedspersonalet selv, på baggrund af grundig information, foreslår dine pårørende at overveje muligheden for ingen eller mindre intensive behandlingstiltag, hvor det vil være mest gavnligt eller skånsomt for dig.

Er de pårørende ikke enige i den behandling, som sundhedspersonalet anser for nødvendig for dig, vil behandlingsforslaget blive drøftet med Sundhedsstyrelsen. Såfremt de er enige i sundhedspersonalets vurdering, bliver behandlingen gennemført.

Normalt er det dine nærmeste pårørende, der træder til og giver samtykke – dvs. din ægtefælle, samlever, voksne børn eller andre slægtninge. Det behøver dog ikke være et familiemedlem. Det kan også være en anden person, som du er særligt knyttet til. Det vurderes af sundhedspersonen i hvert enkelt tilfælde. Dit valg, hvis du har udtrykt det, vil blive respekteret. Har du ikke haft lejlighed til at give din vilje til kende, så vil andre tilkendegivelser fra dig, som kan hjælpe med at afdække hvad du måtte ønske, indgå i personalets beslutning med afgørende vægt.

Hvis du ikke har nærmeste pårørende eller en værge, vil de behandlingsansvarlige sundhedspersoner drøfte din situation med en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i din behandling, og iværksætte den behandling man mener er bedst for dig.

Særlige situationer

Hvis du er uafvendeligt døende, kan du, ligesom i alle andre situationer, afvise at modtage mere behandling.

Hvis du ikke længere er i stand til at fortælle, hvad du ønsker, kan den behandlingsansvarlige sundhedsperson undlade at fortsætte med den livsforlængende behandling, hvor den kun kan udskyde dødens ind­træden.

Du har desuden ret til at få smertestillende, beroligende eller lignende lægemidler, som er nødvendige for at lindre din tilstand, også selv om medicineringen går ud over hvad man normalt anbefaler og derfor måske kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Lægen skal respektere, hvis du har oprettet et livstestamente, hvor du har givet udtryk for, at du ikke ønsker behandling, hvis døden er uafvendelig eller hvis du på grund af svær invaliditet aldrig igen kan komme til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt.

Du kan læse om livstestamente på sundhed.dk.

En patient er uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingsmuligheder.

Klageadgang

Hvis du mener, at din ret til selv at bestemme ikke er blevet respekteret af lægen, kan du klage til Styrelsen for Patientklager.

Kilder/læs mere her:

Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, Kapitel 5

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 13. maj 2018 om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv.

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt – dialog og samarbejde med patientens pårørende

Lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsområdet