Gå til hovedindhold

Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet

Kort fortalt

Med virkning fra 1. april 2018 indfører Ankestyrelsen en hurtigere sagsbehandling af nogle sager på handicap- og ældreområdet (serviceloven), en såkaldt fast track-ordning. 

Fristen for Ankestyrelsen er fastsat til otte uger.
Det handler om sager, som Ankestyrelsen tidligere har hjemvist til kommunen, som kommunen har afgjort på ny og hvor borgeren fortsat er uenig og klager over afgørelsen. 

Hvad betyder hjemvisning

Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender en sag tilbage til kommunen, når der ikke er oplysninger nok til, at Ankestyrelsen kan afgøre sagen. Når en sag hjemvises til kommunen får kommunen at vide, at der skal skaffes flere oplysninger – og oplysninger, som Ankestyrelsen ikke selv har mulighed for at indhenteoplysning.

Sagsbehandlingsfrist for kommunerne

Kommunerne skal fastsætte sagsbehandlingstider for behandling af hjemviste sager.

Fast track-ordningen gælder følgende sagsområder:

Sager om handicappede børn, der modtager hjælp til:

  • Betaling for dagtilbud og klubtilbud m.v. til børn
  • Merudgiftsydelse § 41 + tilbagebetaling
  • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42, 43 + tilbagebetaling
  • Personlig hjælp og ledsagelse
  • Hjælpemidler § 112
  • Forbrugsgoder § 113
  • Biler §§ 114 og 115
  • Boligindretning § 116

Sager om handicappede voksne, der modtager hjælp i form af:

  • Hjemmehjælp § 83
  • Rehabilitering § 83a
  • Afløsning og aflastning § 84
  • Socialpædagogisk bistand § 85
  • Genoptræning § 86
  • Kontante tilskud til §§ 83 og 84 - § 95
  • Selvudpeget hjælp §§ 94-94b
  • Borgerstyret personlig assistance § 96
  • Ledsageordning § 97
  • Støtte- og kontaktperson §§ 98 og 99
  • Merudgifter § 100
  • Behandling §§ 101 og 102
  • Beskyttet beskæftigelse §§ 103 – 106
  • Botilbud §§ 107 – 111
  • Hjælpemidler § 112
  • Forbrugsgoder § 113
  • Biler §§ 114 og 115
  • Boligindretning § 116 
  • Pasning af nærtstående §§ 118 - 122