Når du træner, bliver du sundere og stærkere. Det betyder, at du øger din modstandskraft over for sclerose, men også at du mindsker risikoen for at få andre sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Træning kan forbedre dit liv med sclerose på flere måder:

  • Du kan opleve en forbedring af symptomer som for eksempel spasticitet
  • Du kan opleve forbedret gangfunktion
  • På den lange bane kan du mindske følelsen af fatigue. Nogle mennesker med sclerose oplever også, at fysisk aktivitet gør dem øjeblikkeligt mere friske
  • Du kan opleve en forbedret blære- og tarmfunktion
  • Træning giver også mentale fordele og kan modvirke psykiske lidelser som depression
  • Træning kan give bedre kognitiv funktion
MS Ballroom Fitness

Rehabilitering, der giver smil på læben

Læs mere
Mennesker står i en sal og klapper i takt til musik