Gå til hovedindhold

Kom godt i gang med dit aktivitetsur

Kort fortalt

Her på siden finder du to gode råd, der kan hjælpe dig godt i gang med at bruge dit aktivitetsur. Derudover er det vigtigt, at du giver dig selv tid til at lære dit ur at kende. Det kan sagens tage et par uger før, du helt har fundet ud af hvordan og hvornår du personligt fortrækker at anvende dit aktivitetsur. 

5. Slå evt. urets notifikationer og beskeder fra

femte råd.

Det er væsentligt at overveje, om du vil have slået notifikationer og aktivitetsalarmer til eller fra på dit aktivitetsur og den medfølgende app. For nogle er påmindelser om, hvor meget aktivitet, der mangler før dagens mål er nået motiverende. For andre kan det være stressende eller frustrerende, hvis man på grund af nedsat gangfunktion eller en dårlig dag ikke kan nå målet. En deltager fortæller i citatet nedenfor, hvordan det fungerede bedst for ham hvis han slog alle alarmer fra på hans aktivitetsur. For at finde ud af hvad der fungerer dig frem, kan det være en god ide at prøve sig frem. Husk, at din wearable er til for at hjælpe dig og ikke må blive en stressfaktor, der påvirker din hverdag negativt. 

6. Sæt dine egne personlige mål

sjette råd

De fleste wearables er som standard indstillet med et dagligt mål på 10.000 skridt. Dette er dog ikke realistisk for alle med sclerose. Derfor bør du bruge de første par uger på at vurdere dit eget aktivitetsniveau og sætte et personligt mål for hvor meget du gerne vil gå om dagen eller om ugen.

Udover at sætte et mål for, hvor meget du minimum ønsker at bevæge dig, kan det også være en god ide at sætte et mål for, hvor meget du maksimalt ønsker at bevæge dig. Nogle mennesker med sclerose oplever at blive meget trætte, hvis deres aktivitetsniveau er for højt. Dit aktivitetsur kan hjælpe dig med at finde din personlige grænse for hvornår fysisk aktivitet har en negativ betydning for dit energi niveau. Det er dog vigtigt at du ikke glemmer at træning er sundt for dig og du bør holde dig aktiv. 

Vil du læse alle seks anbefalinger kan du finde dem her