Gå til hovedindhold

Klinisk, neurofysiologisk og immunologisk undersøgelse af neuromyelitis optica patienter

Kort fortalt

Projektansvarlig: Kristina Svendsen, Afdelingslæge, Neurologisk Afdeling
Sted: Scleroseklinikken, Århus Universitetshospital
Støttebeløb: 125.000 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 1. feb. 2017

Formål
For MS patienterne i Danmark vil denne undersøgelse give mere viden om, hvor ofte dette antistof registreres og hvilke symptomer, der specifikt er knyttet hertil.
Herudover vil man kunne få en mere sensitiv metode og større mulighed og lettere adgang til at registrere antistoffet og dermed foretage screening. Endelig giver undersøgelsen mulighed for større viden om behandlingen af disse patienter.

Kort beskrivelse af projektet
Såkaldt inflammatorisk demyeliniserende sygdom i det centrale nervesystem (CNS) findes over hele verden og er den hyppigste ikke-traumatisk årsag til funktions tab og handicap hos yngre personer i den vestlige verden. Multipel sklerose (MS) er den største gruppe af disse sygdomme. En mindre gruppe har kun symptomer fra synet og rygmarven. Denne gruppe kalder man nu neuromyelitis optica (NMO) og blandt disse patienter har man de senere år registreret et antistof hos cirka 60-80%. Det er vist, at dette antistof er involveret i pathogenesen ved denne sygdom og endelig at disse patienter ikke skal behandles efter samme principper som MS patienter da dette kan forværre deres tilstand.Der er med de nuværende metoder til bestemmelse af NMO antistoffer en stor variation. Vi ønsker med denne undersøgelse at afprøve nye metoder til bestemmelse af disse NMO antistoffer for at gøre bestemmelsen mere sikker og mere følsom og for at bestemme undergrupper. Dette vil blive foretaget i en større gruppe MS patienter og NMO patienter samt patienter med en høj risiko for at udvikle NMO relateret sygdom. Undersøgelserne vil foregå dels i relation til MS klinikken i Aarhus, dels i relation til de øvrige MS klinikker i region midt og endelig på nationalt plan.Vi vil herudover foretage MR scanning, neurologisk klinisk vurdering samt neuro-ophthalmologisk undersøgelse til nærmere karakterisering og vurdering af prognosen af disse sygdomme i relation til NMO antistof resultatet.

Kort rapport

Links til publicerede artikler
Projektet har været præsenteret ved The World Federation of Neurology's verdens konference. Det præsenterede kan ses på side 1056.https://www.wfneurology.org/wcn-2011-abstracts 

Derudover er publiceres en artikel med titlen: Evaluation of different methods for measuring aquaporin-4-antibodies (NMO-IgG) in a Danish cohort