Dyk ned i nyheder og artikler om forskning i sclerose.
Scleroseforeningen støtter seks nye spændende forskningsprojekter om alt fra balance, fatigue, livskvalitet og kognition til vandladningsproblemer og eksistentiel sundhed blandt unge voksne med MS gennem kunstneriske tilgange.
Reportage: Årets store internationale forskningskonference i rehabilitering og MS (RIMS) er netop afholdt i det imponerende Palazzo Ducale Genova. Konferencen bød på interessante oplæg om alt fra holistisk rehabilitering, patientcentreret behandling, adfærdsstrategier til en mere aktiv fysisk livsstil og lovende teknologier, der kan understøtte rehabiliteringen af mennesker med MS i fremtiden. Mød nogle af de mest fremtrædende MS-forskere i verden her.
Ja, det tyder det på. Danske forskere forsøger faktisk lige nu at udvikle en ny kognitiv rehabiliteringsform, der gennem skræddersyede fritidsaktiviteter skal opbygge en kognitiv reserve hos mennesker med sclerose.
Ny højmagnetisk MR-scanner skaber så høj en billedopløsning, at forskere nu håber på at kunne nærstudere lillehjernens betydning for udviklingen af MS.
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag er der internationalt fokus på kvinder, der forsker i sclerose. Der er nemlig for få kvinder, der når til tops inden for MS-forskning. Vi har talt med Nasrin Asgari, der er en af de danske, kvindelige topforskere, hvis mangeårige forskning har gjort en stor forskel for mennesker, der lever med sclerose. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun og andre kvinder i samme position løfter og motiverer hinanden – og om det overhovedet gør en forskel, om det er mænd eller kvinder, der forsker i MS.
I udlandet vinder kombinationen af fysisk træning og brugen af Virtual Reality, langsomt frem inden for rehabiliteringen af mennesker med sclerose. Det kaldes ’exer-gaming’, der er en sammentrækning af ordene ’exercise’ og ’gaming’. Vi har stillet Ulrik Dalgas, professor i Idræt og Sundhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, fem spørgsmål for at blive klogere på det digitale træningskoncept.
Den mest fornemme pris inden for scleroseforskning, The Charcot Award, er netop uddelt til den spanske professor og MS-forsker Xavier Montalban. Siden 1969 er prisen blevet tildelt forskere for deres livslange bidrag til forståelsen af MS. Men hvilken betydning har prisvinderne egentlig haft for MS-forskningen gennem tiden – og hvorfor har kun én kvinde fået hæderen?
I en ny bog kalder den verdenskendte MS-forsker og neuropsykiater Anthony Feinstein behovet for en kognitiv behandlingsform, der virker, for den største udfordring, han og hans kolleger står over for lige nu. For vi lever i et samfund, hvor hjernen skal kunne bearbejde enorme mængder af information. Og det kan i nogle tilfælde være en vanskelig opgave for mennesker, der lever med sclerose.
Vi har stillet Finn Sellebjerg, ledende overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, fem spørgsmål for at blive klogere på fatigue.
Danske forskere har begået sig et historisk fund af en fjerde hjernehinde, som spiller en rolle i hjernens immunsystem. Og forskerne håber, at fundet kan få betydning for forståelsen af autoimmune sygdomme som Alzheimers og sclerose.
Nyt fund af bakterier med antiinflammatorisk effekt i tarmen hos mennesker med sclerose uden aktiv sygdom indikerer en mulig sammenhæng mellem kost, bakterier og sygdomsudvikling.
Hvordan bliver patient-rapporterede oplysninger (PRO) relevante for både mennesker med sclerose og sundhedsfaglige? Rolf Pringler Holm er læge i Region Hovedstaden, hvor han arbejder med implementeringen af PRO – et redskab bestående af elektroniske spørgeskemaer, der skal hjælpe fremtidens sundhedsvæsen med at tage udgangspunkt i den enkelte patient.