Kan man træne sine tanker?

Mindfulness kan rime på irriterende og ukonkrete koncepter, der laver falsk reklame for, at man kan opnå en stor, forkromet sjælero på fem minutter og tre dybe vejrtrækninger.

Det kan ikke udelukkes, at det nogle gange er tilfældet, for mindfulness er efterhånden et bredt begreb, der bliver brugt som blikfang til lidt af hvert. 

Men hæng på lidt endnu. For begrebet mindfulness dækker også over metoder og koncepter, der er baseret på forskning, og som beviseligt kan gøre en forskel for den mentale sundhed.

Et af de koncepter er en træningsform med det lidt friske navn compassion. Studier viser, at den mentale træning, der tager udgangspunkt i meditationer, kan give øget psykisk trivsel, nærvær, selvomsorg, modstandskraft og social forbundethed.

Derudover har et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet vist, at compassion-træning kan nedsætte symptomer på stress, angst og depression for pårørende til mennesker med en psykisk lidelse. 

Kvinden bag forskningsprojektet, Nanja Holland Hansen, der er ph.d., psykolog og certificeret underviser, fortæller, at det også kan være et godt redskab, hvis man enten selv lever med sclerose eller er pårørende til et menneske med sclerose, fordi mentaltræningen kan bruges til at håndtere svære følelser som skyld, skam og vrede. 

“Compassion er at møde det, der er svært, på en måde, hvor man giver plads og ro til det. Det kan være følelser som skyld, skam, magtesløshed, vrede og utilstrækkelighed. Vi vil helst ikke være i kontakt med de følelser, så vi gør alt muligt for slet ikke at være i kontakt med dem: Vi ignorerer dem, vi dunker os selv oven i hovedet og fortæller os selv, at vi er forfærdelige mennesker. Der er alle mulige måder til at forsøge at undgå det svære, fordi det bare gør pisseondt. Problemet med det er, at den måde at forholde sig til det, der er svært, ikke er særlig hensigtsmæssig i forhold til vores egen mentale sundhed. Kort sagt: Compassion-træning kan give dig konkrete redskaber, så du ved, hvad du kan gøre, når du står i en svær situation eller møder lidelse”, fortæller hun.

Hvordan bruger man compassion i en konkret situation?

“Hvis man er rigtig ked af det, fordi man selv eller en, man holder af, har det dårligt, så kunne en normal respons være, at man begynder at klandre sig selv, fordi man synes, det er svært at være i. Når man træner compassion, forsøger man at vende den tankegang på hovedet og møde sine følelser med en oprigtig interesse og omsorgsfuldhed. Man kan spørge sig selv: ‘Hvordan har jeg det lige nu?’ eller ‘hvad har jeg brug for, så jeg kan være til stede for den, jeg holder af?'”.

Det lyder jo meget simpelt …

“Ja, det gør det, men det kræver alligevel ret meget af os, at vi begynder at have kontakt til det, der er svært i vores liv – som for eksempel at have sclerose eller at være pårørende til en, der har sclerose, og derfor er det også en trinvis opbygning. Forestil dig, at du gerne vil træne dine biceps, og du går ned i træningscentret. Så bliver du også nødt til at starte med vægte, der vejer to kilo. Og så kan du langsomt arbejde dig op til fire kilo. Og så bagefter seks kilo. Sådan er det også med compassion-træning”.

Vi er som mennesker så gode til at isolere os i vores tanker, og det er en forkert måde at forholde sig til det, der er svært.

Nanja Holland Hansen, ph.d., psykolog og certificeret underviser i compassion

Hvordan gør man, hvis man gerne vil træne compassion? 

“Compassion-træning foregår helt lavpraktisk sådan, at man træner ved hjælp af meditationer. Man starter med at grounde kroppen. Når man har gjort det, skal man begynde at forbinde sig rent kropsligt og være nysgerrig på at være til stede lige nu. Man skal forestille sig et tidspunkt, hvor noget har været eller stadig er svært. Som pårørende eller syg kan man føle, at man står meget alene, og at alle andre har det meget bedre, end man selv har det. Og det er, når man træner compassion, at man træner den her forbundethed med andre mennesker. Man lærer at tænke: ‘Jeg er ikke den eneste, der lider, vi har alle sammen noget, der er svært i vores hverdag, det ser bare forskelligt ud’. Sidste trin er at undersøge, hvad der er det mest hensigtsmæssige at gøre og spørge sig selv: ‘Hvad kræver situationen?’. Det er den systematiske træning, der gør, at jo mere vi træner, jo mere kan vi begynde at anvende compassion, når vi står i de svære situationer”.

Hvorfor gør det en forskel for den mentale tilstand?

“Vi er som mennesker så gode til at isolere os i vores tanker, og det er en uhensigtsmæssig måde at forholde sig til det, der er svært. Det kan være, at vi tænker: ‘Jeg er den eneste’ eller ‘alle andre har det godt’.Du kan spørge de fleste, om de har noget i livet, der er svært, og alle vil svare ja. Det vil være forskellige ting, der er svære, men der vil være noget. Det er en universel ting. Og jo mere du træner compassion, jo mere vil du opdage, at når du lader være med at dunke dig selv oven i hovedet, så sker der faktisk noget i dit system og dit mentale helbred”.

Kræver det meget tid at dyrke compassion-træning?

“Hvis vi lige vender tilbage til vores biceps … Hvis du skal træne dem, så nytter det ikke noget, du kun går i motionscentret én gang hver anden uge. Det får du jo ikke ret meget ud af, og det er det samme med compassion. Jo mere man træner, jo bedre bliver man”.

Er der et sted, hvor man kan gå til compassion? 

“Det kan være svært at komme i gang med at træne, og derfor ser vi en effekt af, at folk starter ud med at være på et hold, hvor man har en underviser, der kan guide en, hvis det føles, som om man gør det forkert. Vi anbefaler, at man træner 20 minutter om dagen”.

Hvis man af økonomiske eller andre årsager ikke kan se sig selv tage sådan et kursus, er der så andre måder, man kan træne på?

“Der findes mange apps og videoer, hvor man kan blive guidet. Mit eneste forbehold i forhold til det er, at man skal gå langsomt frem. Hvis man ikke er vant til at være i kontakt med det, der er svært, kan det føles som en ordentlig mundfuld at skulle være i kontakt med det. Så lad være med at starte ud med den værste situation, du har stået i. Bare det at komme ned kroppen og at meditere kan være en kæmpe lindring for nogle. At give hovedet lov til at slappe lidt af”.