Lige for tiden har min mor, der har sclerose, det…
heldigvis fint. Men jeg ville ønske, at hun lagde sig ned en gang i mellem for at slappe af, for jeg kan nemt mærke på hende, når hun har haft for travlt. Jeg ville ønske, hun passede bedre på sig selv.
Sclerose gør mig ked af det, fordi…
min mor bliver påvirket af sin medicin på en dum måde. Hun bliver meget nærtagende. Hun beskriver det som at have 40 i feber, så på en eller anden måde kan jeg godt forstå hende. Det er bare lidt frustrerende, at hun skal have det sådan.
Hvis jeg skulle give et råd til andre pårørende, ville jeg sige…
at man skal hjælpe og støtte personen med de udfordringer, som de nu har, så godt, man kan!
Det, der har hjulpet mig mest, er…
at min mor har forklaret mig, hvordan det er at have sclerose. Og at jeg har lært ikke at kræve mere af min mor, end hvad hun kan holde til. Og at man ikke dør AF sclerose, men MED den sclerose.
Jeg havde aldrig klaret mig uden…
min mor – og hendes sclerose. For på en eller anden måde så tror jeg ikke, at hun havde været den gode mor, som hun er i dag, uden hendes sclerose og hendes udfordringer.
Jeg gør noget godt for mig selv, når…
jeg er sammen med mine venner. Jeg elsker at være ude med mine venner og have det sjovt. Men nogle gange vil jeg også gerne være lidt alene. Det kan godt fylde meget med min mors sclerose, og så har jeg brug for at kunne trække mig væk.
Mit åndehul er….
når jeg går alene i skoven eller ved vandet. Der kan jeg tænke frit og lade op.
Jeg synes, at det er sværest, når…
min mor får sin medicin (Avonex-injektioner, red.) og får ”feber”. Og når jeg fx skal hjælpe med at lægge en madplan for ugen. Det er svært for mig nogle gange.
Jeg glæder mig over…
at min mors sclerose ikke er blevet værre de sidste seks år, og at min mor stadig formår at være glad og positiv i forhold til de udfordringer, hun har.
