Jann brænder for at skabe sammenhold 

Hvad er din relation til sclerose?

Før jeg kom ind i mit frivillige arbejde i foreningen, havde jeg ingen relation til sclerose og et begrænset kendskab til sygdommen. Da jeg så blev frivillig og delte det med mit netværk, fandt jeg ud af, at flere i min omgangskreds faktisk har enten en partner, forælder eller et barn, der lever med sclerose. Jeg har sidenhen lært mange af kende, som har sygdommen, og det har givet mig en meget bedre forståelse for sygdommen. Den kamp, de kæmper hver dag, understreger blot vigtigheden af det, jeg laver som frivillig.

Hvad laver du som frivillig holdkaptajn for Team Fyn?

Jeg deler rollen som holdkaptajn med en anden frivillig, og vores primære funktion er at koordinere sæsonen for vores lokale hold og sikre, at de nye deltagere bliver taget godt imod. Med støtte fra de erfarne ryttere formår vi at videreføre kulturen på holdet fra år til år. For os er det yderst vigtigt, at vi har ryttere med, der forstår og viser, at personlige udfordringer godt kan gå hånd i hånd med fællesskab, udbredelse af kendskab og indsamling af midler til forskning i sclerose. Derfor kontakter vi deltagerne umiddelbart efter, de har tilmeldt sig, og stiller dem en række konkrete spørgsmål, som tegner et meget klart billede af, hvad vi forventer af dem. En stærk holdånd er vores udgangspunkt for at sikre, at nytilkomne hurtigt finder melodien på Cykelnerven. Jeg synes, vi er lykkes med at skabe en rigtig god kultur, hvor mange deltagere bliver i ”familien” i flere år i træk eller vender retur efter en pause.

Hvorfor ville du gerne være frivillig i Scleroseforeningen?

Før jeg blev holdkaptajn på Team Fyn, gik jeg i et par år med tanken om at blive frivillig, jeg var bare i tvivl om, hvad det skulle være. Da jeg så landede i Cykelnerven, var det pludselig meget indlysende, at det var her, jeg skulle lægge mine kræfter. Rollen som holdkaptajn har nemlig basis i det, jeg elsker allermest; at være sammen med andre mennesker og udfordre mig selv i at cykle, og så kan jeg oveni købet støtte op om en god sag ud fra de forudsætninger og det netværk, jeg har.

Hvad driver dig i dit frivillige arbejde?

Det her med at få et hold til at fungere og bygge det op, er noget af det, der driver mig allermest. Når vi begynder at se, at de gamle har lært de nye at kende, at bundniveauet er højt, og humøret er i top, er det en kæmpe forløsning. Det er nok den proces, jeg har svært ved at undvære, og som igen og igen har fået mig til at fortsætte. Derudover er det kulminationen på sæsonen i Frankrig. Det er en følelsesmæssig optur hver gang, vi kører i Frankrig, og det er både med smil og tårer. Det er dét, der fortsat motiverer mig til at gøre en indsats på lige netop det her område. 

Hvad giver det dig personligt at være holdkaptajn?

Jeg kan bedst beskrive det som, at Cykelnerven er min anden familie, og det har min familie derhjemme det heldigvis godt med. I månederne op til Cykelnerven ser de mig ikke ret meget, fordi mit fokus og min tid er et andet sted, men så er der mere tid til noget andet, når tiderne er anderledes. Jeg er fuldstændig bidt af den ånd, der er på Cykelnerven, og jeg kan godt lide, at man bruger det overskud, man har, på noget, som man også selv har interesse i. Det giver meget mening for mig.