Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Information til de frivillige før afhentning

Du skal introducere alle de frivillige til deres opgaver i forbindelse med afhentningen.

 

Dette skal de frivillige indsamlere informeres om:

  • Husk at have kampagnebadge synligt på tøjet og en god saks eller bidetang med, når indsamlingsbøsserne skal hentes i butikker mm. 
  • Indsamlingsbøsserne kan være tunge – overvej, hvordan de bedst kan transporteres. Det kan være en god idé at opfordre de frivillige indsamlere til at medbringe en trolley eller lignende. Måske vil der være brug for flere biler til afhentningen, end der var brug for ved opstillingen.
  • Oplys om, hvordan optællingen skal foregå og hvilken bank, der er lavet aftale med. Indsamlerne skal vide, hvor og hvornår de skal aflevere de afhentede indsamlingsbøsser, og om de skal hjælpe med optælling i banken. Hvis indsamlingsbøsserne opskæres i banken, skal man huske at have affaldssække/kasser med til de tomme indsamlingsbøsser.
  • Kvitteringerne fra banken og butikslisterne skal gemmes og afleveres til dig som koordinator.

Dette skal indsamlerne have til brug for afhentning:

Takkeflyers til det antal butikker, der er på indsamlernes butikslister.
 

Senest opdateret: d. 23 januar 2017