![](https://www.scleroseforeningen.dk/wp-content/uploads/2023/11/illustration-spoergsmaal.png)
Kære brevkasse
Ibudilast er nu i fase 3 (MediciNova Planning Phase 3 Trial of Oral Ibudilast for SPMS) og har fået fast tracking. Hvornår kan vi forvente det på det danske markedet?
![](https://www.scleroseforeningen.dk/wp-content/uploads/2023/11/illustration-svar.png)
Svar
Ibudilast bruges allerede som behandling mod astma og følger efter slagtilfælde og aktuelt undersøges, om der er effekt ved MS.
Der er foreløbig gennemført kliniske fase 2 forsøg, hvor 255 personer med primær og sekundær progressiv MS fik en pille med ibudilast eller placebo. Undersøgelsen viste, at personer, der tog stoffet, havde en signifikant reduktion i hjerneatrofi (skrumpning af hjernen) sammenlignet med placebo målt ved MR skanning.
Ibudilast skal nu testes i et stort fase 3 forsøg hos mennesker med sekundær progressiv MS, og hvis alt går vel vil resultater foreligge om 5-6 år.
Speciellæg i neurologi Morten Blinkenberg