Gå til hovedindhold

Hvorfor øges serin protease HTRA1 i rygmarvsvæske hos sclerosepatienter?

Kort fortalt

Proteiner i rygmarvsvæsken hos mennesker med sclerose kan muligvis hjælpe til at forudsige sygdomsgrad og anvendes til at forebygge forværring. Læs mere nedenfor om, hvordan dette kan undersgøes nærmere. 

Emneområde: Sygdomsmekanismer 

Formål

Midler fra Scleroseforeningen har gjort det mulig for os at vise hvordan de to proteiner, MIF og HTRA1, varierer i rygmarvsvæske fra patienter i forskellige stadier af sklerose, og at de kan anvendes som biomarkører. Vi mangler dog stadig at forstå årsagen til disse proteiners regelbundne variation, det der er helt afgørende for at resultaterne skal kunne anvendes i behandling og forebyggelse.

I dette projekt vil vi netop finde årsagen til MIF’s og HTRA1’s variation i sklerose. Det vil vi gøre vha. en særlig mus som overudtrykker HTRA1, fra Japan og nye metoder, som for første gang vil gøre det muligt at afdække de bagvedliggende processer.

Mød forskeren

Phd. Åsa Fex Svenningsen

Phd. Åsa Fex Svenningsen

Hvad driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning?

Jeg har to veninder, der er ramt af sklerose og da min far efter flere års smertefuld sygdom døde af en neurodegenerativ sygdom, som ligner sklerose, skiftede min forskning fokus til netop neurodegenerative sygdomme. Min forskerkarriere indenfor neurovidenskab var allerede startet da min far døde og det, at vha. små ledetråde lægge puslespil og forstå de store sammenhæng er utrolig spændende. Det, at tæt på at opleve hvordan disse sygdomme ødelægger mennesker og familier og forårsager uendelig smerte – er dog den mest kraftfulde motivation jeg kan forestille mig.

Åsa Fex Svenningsen

Forsker

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Midler fra Scleroseforeningen er altafgørende for, at disse studier skal kunne gennemføres, da de færreste fonde målrettet støtter denne type forskning. I dagens forskningsverden bliver forskningsmidler ofte koncentreret til nogle få, meget store miljøer, som prioriteres af forskellige gode og nogle gange mindre gode grunde (ej sjældent politiske). Det er meget fint, at disse forskningsmiljøer får stor frihed, men en trist konsekvens er at der bliver færre midler til mindre forskningsprojekter – hvor gennembruddene ofte sker. Scleroseforeningen, vover jeg påstå, ”punches way above its weight”.

Åsa Fex Svenningsen

Forsker