Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Gilenya (Fingolimod)

Gilenya var den første tabletbehandling, der kan dæmpe sclerose. Behandlingen nedsætter antallet af attakker med cirka 50 procent

Behandlingen virker ved at påvirke forskellige immuncellers evne til at vandre rundt i kroppen. Gilenya, der indeholder det aktive stof Fingolimid, gives som en tablet, der tages én gang om dagen. Når man starter på behandling med Gilenya falder hjerterytmen de første døgn, og i sjældne tilfælde kan det give alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen. Derfor skal ens hjerterytme overvåges i seks timer, første gang man får tabletten. 

Øjenundersøgelse nødvendig

Da Gilenya er en relativ ny behandling er man stadig meget opmærksom på, om der kan være andre sjældne, alvorlige bivirkninger. Gilenya er derfor ikke et 1. linje-præparat, men bruges, hvis behandling med interferon eller Copaxone har haft utilstrækkelig effekt. I enkelte tilfælde med høj sygdomsaktivitet kan man starte med Gilenya uden at have prøvet en førstevalgsbehandling. Gilenya kan også give andre bivirkninger, for eksempel hævelse på nethinden i  øjet, og man skal derfor undersøges af en øjenlæge, når man har været i behandling i nogle måneder.

Senest opdateret: d. 2 juli 2015