Gå til hovedindhold

Genetisk regulering af endogen interferon-beta og pro-inflammatoriske cytokiner ved MS

Kort fortalt

Projektansvarlig: Helle Bach Søndergaard, Molekylærbiolog
Sted: Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.
Støttebeløb: 174.286 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 31. dec. 2012

Formål 

Formålet med dette studie er at belyse hvorfor gener, der har betydning for det endogene interferon respons, disponerer til at man udvikler MS. Derfor undersøger vi, hvorvidt genvarianter i HLA DRB1*15:01 og nær CD40, IRF8 og NFkB generne, der alle indgår i TLR signalering, kan influere på interferon-beta og pro-inflammatoriske cytokin-niveauer.

 

Kort beskrivelse af projektet

Multipel sclerose (MS) er en kompleks sygdom, hvor både gener og miljø faktorer disponerer til sygdomsmodtagelighed. Hvad der udløser at man får MS er stadig ikke kendt, men flere faktorer med dokumenteret effekt disponerer til udviklingen. Heriblandt er virus infektion, rygning og D-vitamin status. Også genvariationer er fundet at disponere til MS. Den stærkeste genetiske association findes for et vævstypemolekyle, der giver ca. tre gange øget risiko for at udvikle MS. For nylig blev den hidtil største undersøgelse af genvariationer med association til MS publiceret1. Her identificerede man 29 nye genvariationer ud over 23 allerede kendte, hvilket åbner op for at belyse de MS disponerende sammenhænge nærmere.Et af de systemer, der ved dysregulering kan føre til autoimmune sygdomme som MS, er det såkaldte Toll-Like Receptor system, der regulerer balancen mellem aktiverende og hæmmende signaler i immunsystemet, når det reagerer på forskellige mikroorganismer.Hos MS patienter har interferon-beta en gavnlig effekt, og dette signalstof anvendes til behandling af MS og det øger niveauet af det betændelseshæmmende molekyle interleukin-10. I modsætning hertil øger betændelsesfremmende signalstoffer dannelsen af de celler, der findes en høj forekomst af i aktive læsioner hos MS patienter. Med identificeringen af genvarianter der disponerer til at udvikle MS intensiveres arbejdet med at finde frem til deres funktionelle betydning. Dette projekt vil belyse konsekvenserne af udvalgte genvarianter for vigtige sygdomsbeskyttende og sygdomsfremmende molekyler ved MS. Specifikt undersøges 5 genvariationer nær gener der er involveret i de signaleringskaskader der startes af Toll-Like Receptor systemet, nemlig den MS-associerede vævstype, CD40, NFkB og IRF8.På længere sigt er formålet at identificere de signaleringssystemer, hvor der er mulighed for at sætte ind terapeutisk. Projektet udgår fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet.

Kort rapport

Links til publicerede artikler