Gå til hovedindhold

Kognitive problemer ved MS

Den 12. juni 2014 fortalte neuropsykolog Lisbet Marstrand fra Rigshospitalet og psykolog Marianne Kjærem Nielsen fra Scleroseforeningen om kognitive problemer. Lisbet fortalte om kognitive funktionsnedsættelser ved MS og om kognitive tests. Marianne fortalte om nytten af alsidig kognitiv træning, da hjernen er plastisk og i stand til at udvikle sig gennem hele livet. Mange var mødt op og deltog engageret bl.a. med spørgsmål om håndtering af kognitive problemer i arbejdslivet, følelsen af ikke at slå til og vanskelighederne ved at få usynlige symptomer anerkendt i systemet.