Tænk, hvis man kunne lave kunstige myelinerede nervefibre og på den måde blive klogere på, hvad der sker hos mennesker med MS, når kroppens egne immunceller angriber myelinen i hjerne og rygmarv. Sådan tænkte en gruppe optimistiske forskere fra Aarhus Universitet – og nu er det blevet virkelighed.
Forskerne skal nemlig i gang med et innovativt forskningsprojekt, der har potentiale til at rykke ved vores generelle forståelse af sclerose. De vil bruge en særlig teknik, der hedder elektrospinding, til at konstruere kunstige nervefibre. Og de mener, at resultaterne kan danne grobund for udviklingen af en helt ny måde at behandle sygdommen på i fremtiden.
”Det er første gang nogensinde, at man forsøger sig med at spinde kunstige nervebaner med denne metode, men jeg er optimistisk. Vores mål er at tage fat på et vigtigt og uløst emne inden for neurovidenskaben på en innovativ måde”, siger Menglin Chen fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, der står bag forskningsprojektet. Myelin er det beskyttende fedtlag, der isolerer nervefibrene– lidt som plastik rundt om en elektrisk ledning – og det hjælper nerveimpulserne med at blive ført hurtigt gennem kroppen. Når myelin bliver nedbrudt, overføres impulserne enten langsommere eller slet ikke. Det giver funktionsnedsættelser eller -tab hos sclerosepatienter.
Den kunstige nervefibermodel, som Chen og hendes team skal i gang med, skal bruges til at overvåge selve myelin-nedbrydelsesprocessen ”på nanoskala ved hjælp af atomkraftmikroskopi”, forklarer hun. Og det er ret kompliceret:
”Vi kommer med en tværfaglig tilgang baseret på vævsteknologi, nanoteknologi, mikrofluidik og bioprint”, siger forskeren.
Det er første gang nogensinde, at man forsøger sig med at spinde kunstige nervebaner med denne metode.
Menglin Chen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Teknik fra 1500-tallet
Elektrospinding lyder måske nyt og moderne, men det er faktisk en gammel teknik, der blev opdaget helt tilbage i 1500-tallet af den engelske læge og fysiker William Gilbert. Da han lagde et gnedet stykke rav, som altså blev elektrisk ladet ved friktion, tæt på en vanddråbe, opdagede han, at vanddråben dannede en kegleform, og at små dråber blev kastet ud fra spidsen af keglen.
I dag foregår den proces i en stor maskine. Men tænk engang! Man kan lave kunstige nervefibre. Og nu er teknikken blevet til en unik, banebrydende forskningsidé, som har potentiale til at transformere vores forståelse af et helt forskningsfelt, hvis det lykkes. Projektet er gået i gang.
